Burkaforbuddet koster ikke burkabærende kvinder en krone6 minutters læsning

Burkaforbuddet, som loven populært er navngivet, træder i kraft i dag. Som sædvanlig er meningerne om forbuddet både for og imod.

På den ene side argumenterer fortalerne, at det er nødvendigt at beskytte demokratiet mod islamiseringen af Danmark, fordi demokratiet er skrøbeligt overfor islam. På den anden side argumenterer modstanderne for, at loven er et udtryk for en tom symbolpolitik, der ikke løser problemet med en opfattet fortsat kvindeundertrykkelse i vestlige lande.

Argumenterne både for og imod kan være enten gode (altså plausible og fornuftige) eller dårlige (ikke plausible og ufornuftige). Begge lejre har desværre ikke taget fat i roden af problemet, men svæver let og elegant hen over det altoverskyggende problem, som det Orwellsk navngivne “burkaforbud” skaber.

Kort om loven selv

Loven er, med sædvanlig politisk finesse, navngivet populistisk frem for faktuelt. Burkaforbuddet er ikke blot et forbud mod at bruge burka i det offentlige rum, men et forbud mod at tildække dit ansigt med en hvilket som helst genstand.

Læs justitsministeriets faktaark om tildækningsforbuddet her. Læs lovændringen her.

De som troede, at loven gjaldt burka og andre islamistiske traditioner, har taget fejl. Loven undertrykker ikke bare de islamiske traditioner, men det undertrykker også dig selv. I stedet for at støtte en ikke-voldelig løsning på det problem man umiddelbart troede det henvendte sig til, er støtten gået til at fratage dig selv muligheden for at bevæge dig anonymt omkring i det offentlige rum.

Lovændringen er ganske kort, og giver domstolene mere magt. Loven er nu ændret således, at man ikke må tildække ansigtet på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål med tildækningen. Hvem skal vurdere, hvad der er anerkendelsesværdigt? Dommerne, naturligvis. Nu må man stole på, at din egen dømmekraft matcher dommerens, så det du finder anerkendelsesværdigt også er det i dommerens øjne. I den initielle fase af loven vil dommerne dømme til højre og venstre og langsomt begynde at fastlægge en retspraksis på området. De første stakler der bliver fældet af den nye lov, er dermed blot prøveklude for dommernes egenhændige vurdering af din situation.

Et andet problem med loven er, at det ikke er tilladt at bevæge dig mellem dit hjem, og det “anerkendelsesværdige formål” med ansigtet tildækket. Glemmer du, enten før eller efter arrangementet, at tage masken, hætten, 80’er brillerne, nylonstrømpen eller hvad end du havde dækket ansigtet med, af, risikerer du at overtræde loven.

Straffen for at overtræde loven er, naturligvis, bøder. Den danske velfærdsstat skal finansieres, og i stedet for et forbud med smæk i får vi som sædvanlig en ny indtægtskilde til staten: en bøderegn for at tildække sit ansigt. Første overtrædelse koster 1.000kr, næste koster 2.000kr, tredje koster 5.000kr og fjerde og fremover koster 10.000kr. Man kommer aldrig i fængsel for at overtræde loven, hvis blot politiet kan få dig til at betale bøden. Med andre ord er det ikke at betragte som en rigtig lov, men mere som en meget dyr fornøjelse man kan betale sig fra at nyde. På lige linje med fartbøder kan vi formentlig se frem til en meget ivrig politimagt, der bedes om at håndhæve tildækningsforbuddet for at skaffe finansiering til krigene, politikernes karrierer, subsidier til vennerne i de store virksomheder og fagforeningerne, til drift af de offentlige bureaukratier og til alle de andre udgifter, som staten påtager sig.

Lovens utilsigtede konsekvenser

En lille finurlig krølle på loven, bøderegnen og de islamiske traditioner er at finde i velfærdsstatens inkompetente forsøg på at styre samfundet. Ved enhver statslig indblanding i det fredelige samfund og marked er der utilsigtede konsekvenser. Dette betragter jeg som en socialvidenskabelig lov. I dette tilfælde er der, efter min ydmyge mening, tale om konsekvenser der gør, at effekten af loven på den gruppe, der var udset til at blive reguleret, er meget lille.

Den påståede årsag til lovens tilblivelse er at finde i islamiske traditioner, der enten ikke er ønskede i det offentlige rum, eller opfattes som udtryk for kvindeundertrykkelse. Lovens formål er derfor at sikre, at vi alle ikke har tildækkede ansigter, og at brug af traditionel/religiøs beklædning holdes på privat område. Metoden til at nå målet er en lov der uddeler bøder. Problemet er midlertid, at der i den danske velfærdsstat er andre systemer, der modarbejder præcis denne effekt. Der er i første omgang mulighed for, at bøden kan blive reduceret til det halve for den gruppe af mennesker, der har en indtægt under 13.975kr pr måned (2018 tal). Man slipper derfor billigere i bøde, hvis man har en lav indtægt. Ydermere kan man få bøden som afdragsordning, som SKAT skal håndtere indkrævning af. Det er formentlig socialdemokratisk fornuft, og menneskesyn, der siger, at vi ikke kan plukke håret af en skaldet, og at en vis levefod må tillades selv for de formastelige lovovertrædere.

Den næste planke i forsvaret mod at miste indtægt er at finde i det lovfastsatte minimums rådighedsbeløb, alle skal tillades at have, efter opkrævning fra kreditorerne, herunder SKAT. Hvis bøden bliver omsat til en afdragsordning, gør SKAT udlæg i indkomsten. Denne må dog ikke blive reduceret til mindre end det, som loven foreskriver, at de må reducere den til. Det er let at forestille sig, at mange kan gøre flittig brug af nedsættelsen af bøden, samt afdragsordningen via SKAT, og derved effektivt blokere opkrævningen af bøden i sidste ende. Hvis din indtægt i forvejen er lav, så kan du ende med at stå i den situation, hvis du bruger afdragsordningen, at SKAT slet ikke kan opkræve nogen penge hos dig, fordi din indtægt er for lav.

Hvilken befolkningsgruppe tror du, vil være særligt at finde i netop denne kategori?

Det er først, hvis den totale sum af bøder overstiger et vist beløb, at man kan blive fængslet i stedet for at betale bøden. Det betyder reelt set, at de fleste på overførselsindkomster kan afværge de første par bøder ved at indgå en afdragsordning, som de ikke er tvunget til at honorere pga. deres lave indtægt, og sidenhen kan de udskyde bødens betaling i uendeligheden. Først hvis den totale bødesum overstiger en specifik grænse, kan deres restancer omsættes til fængselsstraf.

Velfærdsstatens logik

I det tilfælde at systemet reelt vil fungere således, da vil det være mere interessant for politiet, der fungerer som statens alternative skatteopkrævere, at gå efter almindelige danskere, som har betalingsevne, frem for at gå efter de kvinder som bærer burka, da deres betalingsevne er lav. Denne absurde situation kan blive en realitet. Situationen kan opstå, at netop det som loven skulle forsøge at regulere, som medierne og pop-politikere har fremsat som årsagen til tildækningsforbuddet, bliver ramt i langt mindre grad, end man oprindeligt havde troet. I stedet bliver det formentlig den almindelige dansker, der bliver bedt om at betale bøder for at finansiere den svulstige velfærdsstat.

Ligesom fartbøder er en post på finansloven, ligeså kan bøder for tildækning blive det. Bøderne for at gå tildækket er også meget mere givtige for politiet, end de lusede fartbøder, der oftest kun giver 1.000kr per styk. Ofte flyder nyheder om fartkontrol i medierne over med fokus på det enkelte ekstreme farttilfælde, men statistikken siger, at det i overvejende grad er den mindste bøde der uddeles. Gennemsnitsfartbøden er på 1.243,44kr. Et tildækket ansigt kan indbringe 10.000kr, hvis personen er blevet taget tre gange før, men kun hvis den som får bøden har mulighed for at betale den. Det bliver derfor nødvendigt, fordi politiet bliver bedt om at indkræve bøder til velfærdsstaten, at ignorere de burkaklædte kvinder, da der ikke er penge at hente i dem, og gå efter børn og unge fra middelklassen, der er på vej til fastelavn.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 14 = 21

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.