Hvad er økonomisk frihed?

Frihed bliver ofte brugt og misbrugt som begreb. I dette indlæg vil jeg blot forsøge at skitsere hvad jeg forstår ved frihed, og hvorfor det er så vigtigt for mennesket at leve i et samfund med en meget høj grad af frihed.

I mine unge dage troede jeg at frihed drejede sig om hensynsløshed: eksempelvis veje uden fartgrænser, eller at man kunne tillade sig alt uden indskrænkning fra andres side. I dag mener jeg at vide bedre. Frihed er noget ganske andet. Frihed kan kun forstås i forbindelse med et samfund hvor menneskene indgår i socialt samarbejde med hinanden. Det drejer sig derfor ikke blot om at individet kan gøre præcis som det ønsker, når det ønsker at handle. Det drejer sig i stedet om at skabe rammerne for et frugtbart samarbejde mellem sociale individer, hvor flertallet indser at det er i deres egen største interesse at tilsidesætte den indre trang til vold og plyndring, for at skabe langvarige forhold med hinanden baseret på frivillig udveksling i markedsøkonomien.

Uden et samfund, så er det meningsløst at tale om frihed. Uden et samfund kan man betragte det isolerede menneske krybe i ly i et krat for stormen, eller alene forsøge at flygte fra eller kæmpe mod naturens kræfter. Denne form for frihed, i naturens brutale magtforhold, er ikke den form for frihed som er vigtig for menneskene. Om kapitalismen siges det ofte, helt forfejlet, at det er jungleloven der gælder, alles kamp mod alle. Det er bl.a. derfor den farlige socialdemokratiske ideologi benytter sig af disse små mundheld når kapitalismen beskrives. Det er vigtigt for dem at understrege deres syn på det frie marked og de frivillige transaktioner deri. For socialdemokraterne drejer det sig om at stille hypotetiske forfejlede billeder op af markedsøkonomien ved at fortælle en analogi der siger, at i markedet, der er konkurrencepræget og stiller krav til enhver, der er det den stærke der vinder over den svage. Det er naturens orden. Den enes død, den andens brød.

Markedsøkonomien er fuldstændigt det modsatte. Det kommer måske som en overraskelse for de fleste, det gjorde det også for mig selv, men det som karakteriserer markedsøkonomien er det menneskelige samarbejde, hvor begge parter drager fordel af hinanden. I stedet for menneskets kamp mod mennesket, så er det menneskets sociale samarbejdsnetværk, det totale net af samfundets frivillige byttehandler, der kæmper mod naturen for at bedre menneskets situation, tilfredsstillelse og lykke.

Her er det vist på sin plads at quote Ludwig von Mises’ Human Action, p 143:

Society is the outcome of conscious and purposeful behaviour. This does not mean that individuals have concluded contracts by virtue of which they have founded human society. The actions which have brought about social cooperation and daily bring it about anew do not aim at anything else than cooperation and coadjuvancy with others for the attainment of definite singular ends. The total complex of the mutual relations created by such concerted actions is called society.

Det som fik de isolerede mennesker til at gå sammen i deres (og vores) kamp mod naturens kræfter, er ganske enkelt menneskets rationelle egenskaber. Det blev gensidigt anerkendt at ved at samarbejde om arbejdsopgaverne, ved at erkende arbejdsdelingens naturligt højere produktivitet, da gik mennesket fra at se hinanden som gensidige fjender der kæmpede om knappe resurser, til at se hinanden som samarbejdspartnere der kunne bedre hinandens tilfredsstillelse med livet ved at samarbejde og dele arbejdet mellem sig. Frem for at bekæmpe hinanden over de naturgivne resurser, frem for at se det andet menneske som en dødelig fjende der reducerede ens egen mulighed for at tilfredsstille sine behov, så man sine medmennesker som produktive samarbejdspartnere der var med til at øge tilfredsstillelsen af dine egne behov.

Ludwig von Mises, Human Action p. 157

Experience teaches man that cooperative action is more efficient and productive than isolated action of self-sufficient individuals. The natural conditions determining man’s life and effort are such that the division of labor increases output per unit of labor expended.

Denne erkendelse førte til det sociale samarbejde der foregår i samfundet i dag. Erkendelsen af at det er i din egen interesse at begrave stridsøksen overfor din næste, frem for at bekrige ham og hans, så var det langt mere fordelagtigt i det lange løb at indgå i et fredeligt forhold og bytte varer med ham for at tjene dig selv og din egen interesse. Markedsøkonomien fungerer netop på dette fundamentale princip, som er altafgørende at forstå, for at dyrke det frie marked som det fantastiske samarbejdsnetværk det er. Det frie marked er bygget af hele samfundets frivillige transaktioner med hinanden, hver transaktion gavner begge parter i handlen. Dette fundament bør man altid huske på, når man hører demagogerne fra socialdemokraterne. Ifølge deres tankegods, bygget på det Marxistiske manifest, så er markedsøkonomien den stærkes ret over den svage. Dette er absolut forkert, og tjener kun eet formål, netop at diskreditere den altafgørende sociale institution der muliggør samfundet i det hele taget, og overføre magt fra decentrale individer der tager beslutninger i egen interesse ved at hjælpe andre og sig selv, til at give magten til en politisk elite der centraliserer samfundets beslutninger frem for at lade dem være frivillige.

Det følger naturligt af ovenstående, at når man udskifter det frie marked med det hæmmede marked, så begynder vi at se nogle af de dynamikker klart og tydeligt vi kender fra vores hverdag: Der er nogle der har magten over andre, fordi de besidder den politiske magt til at dirigere politiet ved hjælp af lovgivningen. Transaktionerne i samfundet bygger ikke længere på den frivillige handel for begge parter, nu er den ene part den anden overlegen og kan diktere hvad handlen går ud på: Du skal betale skat til staten, for ellers overtræder du loven som politikerne har skrevet ned, og risikerer bøder og fængselsstraf.

Frihed skal derfor forstås som en mulighed for at sige nej til transaktioner. Frihed drejer sig derfor om en situation i et samfund, hvor det er muligt at leve som man vil, handle med hvem man vil, og sige hvad man vil uden trusler om molestering af politiet eller andre.

Frihed er derfor ikke at man kan bryde alle love og regler som man ønsker – nej frihed er et frivilligt samarbejde mellem sociale individer. Det har vidtrækkende konsekvenser for tankegangen om samfundet, hvis man tillader sig at gå de veje hvor man følger logikken ud i de små kringelkroge. Med hensyn til vejene, så betyder friheden her, at det ikke er statens monopol der ejer vejene. Friheden betyder at private kan eje vejene, og når du benytter dem, skal du følge de regler som vejejeren fastlægger for brugen af vejen. Ejeren af vejen kan ikke tillade sig at sætte ubegrænset hastighed, ej heller en hastighedsgrænse på 10km/t overalt, men skal i stedet i konkurrence med andre finde den afvejning som giver ham færrest omkostninger og producerer vejglæde i så høj grad som markedstilstanden gør det muligt at opnå.

Frihed betyder bl.a. at du skal overholde fartgrænsen, hvis du ikke vil straffes, men det betyder også at vejen skal ejes privat.

3 Kommentarer

  1. Tommy Jørgart

    Velgørende læsning bortset fra eksemplet med vejene. Fri hastighed havde vi en gang, men der var stadig noget der hed groft uforsvarlig kørsel. En mand blev dømt for 60 km/t på Vesterbrogade. Bedre end det, vi har nu.
    Kapitalismens værdi og princip forklarer jeg gerne som ansvarlig omgang med ressourcerne. Du må reservere noget korn, du kunne lave brød af til at så på marken. Det er din investering, der senere hen skal give dig dit afkast, mad på bordet. Det kapitalistiske princip går således fortolket tilbage til de første landbrugere.
    Jeg har et spørgsmål. Hvordan får vi fri forskning i et liberalt samfund? Hvordan undgår vi glidebanen mod mere og mere rød forskning begået af flere og flere uduelige tomgangs-snakkere? Hvis jeg havde enevældig magt, ville det nok løse sig, men det ville man næppe kalde liberalt.

    1. Uffe (Forfatter)

      Forskning er i sig selv kun interessante for professorer og forskere selv. Deres indsats er ikke rettet mod at tilfredsstille et behov hos forbrugerne, men i stedet for at tilfredsstille et politisk behov.

      Frem for at tvivle på at den frie kapitalisme kan sørge for at der bliver forsket i “de langsigtede projekter” så bør man i stedet huske, at i det frie marked er det renten der bestemmer hvor lange projekterne bør være. Tidshorisonten på investeringerne dirigeres af markedets tidspræference, altså hvor længe de ønsker at vente på at få deres fremtidige behov dækket.

      Med renten i mente skal man huske at noget af det grundforskning der finder sted, handler ikke i så høj grad om at knække det tekniske problem, men i endnu højere grad om at føre politisk valgkamp. Det er i dag vigtigt at forske i noget som opfattes politisk “forsvarligt”, eller “populært”. Ellers får du ikke skatteydernes midler udbetalt til din forskning.

      Problemet drejer sidenhen sig om hvordan det enkelte forskningsprojekt skal udmønte sig i et reelt produkt for forbrugerne. Det er uøkonomisk at binde penge i et projekt som forbrugerne ikke ønsker at vente på, fordi der er for lang tid til produktet bliver færdigt. Mange forskningsprojekter bliver i sig selv aldrig til noget som helst produkt som forbrugerne kan købe – men pointen er ikke at systemet begår fejl, pointen er at systemet kontinuert kan udlade at lytte til forbrugernes ønsker ved at lade skatteyderne støtte særlige forskningsprojekter.

      Hvis man standsede al offentlig finansieret forskning ville det frigive mange midler der kunne bruges således forbrugerne fik et højere ønske opfyldt end den forskning de går glip af. Sandsynligvis vil det også skubbe på renten, og tillade virksomheder i større grad at produktudvikle (og derigennem forske til forbrugernes glæde og gavn).

      Det er kvaliteten af forskningen der er vigtigt at se på, en ting er at man kan forestille sig at midlerne til langsigtet forskning daler, men midlerne til andre og mere værdifulde forbrugergoder vil stige.

      1. Tommy Jørgart

        Ja, kære Uffe, det lyder rigtigt. Men jeg er opsat på at finde en praktisk løsning i dag, en afløsning for de mekanismer, der entydigt prioriterer hobbypræget, forudsætningsløs, forudfattet og politisk korrekt tomgang. Generaliseret en smule: Hvordan finder vi veje, hvor vi skridt for skridt bevæger os i retning af en liberal adfærd i alle sammenhænge. Store gevinster betalt af skatteyderne og bevilget af politikerne til bestemte formål trumfer jo konsekvent de små gevinster, der opstår ved frivillige interaktioner.

Skriv kommentar