Her er mit godhedsbevis

Min gode gerning

En af børnene fik denne seddel med hjem, det er en seddel fra en kampagne der skal hjælpe sultende børn i fattige lande. Målet med kampagnen er tilsyneladende at intet barn må sulte. Kun de færreste vil være uenige i at et vigtigt mål for samfundet er at alle børn har mad og ikke behøver at leve med sult og en konstant tvivl om hvornår de kan få deres næste måltid.

Kampagnen er velgørende, og det er ganske givet at der er behov for midler til at hjælpe mennesker i nød, hvor man kan hjælpe dem igennem en kortvarig krisesituation. Det er dog også rigtig dejligt at vi kan bede vores egne børn om at gøre en god gerning herhjemme. Vores egne børn, hvis maver er fyldte hver dag, har godt at af at tænke i at gøre noget godt for andre end dem selv. Mennesket fødes egoistisk, kun med kendskab til følelsen af egne behov, og mennesket må derfor gennem opvæksten lære at indgå i samfundsordenen baseret på markedsøkonomien og arbejdsdelingen ved at lære at samarbejde med andre.

En vigtig samfundsopgave er netop at klargøre børn til et liv, hvor de skal indgå i et socialt samarbejde i markedsøkonomien, hvor deres evner for at opfatte andres behov og ønsker bliver deres egen billet til et rigt liv, hvor de kan hjælpe sig selv ved at hjælpe andre. Børnene der bedst lærer at finde ud af hvor de kan udnytte deres egne evner bedst, ved at hjælpe andre, får den største frihed i livet til at vælge hvordan de vil indrette deres eget liv. Guidet af markedspriserne kan de skabe nogle trygge rammer for sig selv og deres kommende familier ved at arbejde med at producere de varer og tjenesteydelser som af andre opfattes som mest værdifulde. Ved at lære hvordan man samarbejder, hvordan man tilsidesætter visse af sine egne behov, kan man få succes i vores del af verden, hvor der endnu er en smule markedsøkonomi tilbage. Nogle af de vigtigste menneskelige egenskaber er netop at forstå hvad en god gerning er, for at skille værdifulde fra værdiløse gerninger.

Kampagnen er derfor ganske fornuftig set med en danskers øjne, det kan få børnene til at tænke på andres behov, og den vej kan de også lære at sætte sig ind i deres potentielle kunder eller samarbejdspartners situation. Alting sker med små skridt når man er barn, og denne evne er vigtig at vække tidligt i livet hos barnet.

Derimod er det tvivlsomt om denne kampagne gør nogen forskel, i det lange løb, for de sultende børn der bruges som løftestang for kampagnen. De 25 kroner der doneres til at afhjælpe de sultne børn vil givetvis gå delvist til de sultne børn, der får deres sult stillet for en stund. I det lange løb har disse børn ikke brug for almisser til at leve fra dag til dag, disse sultne børn har brug for et samfund der beskytter ejendomsretten. De har brug for et fredeligt samfund der ikke ødelægger investeringer, og de har i særlig grad brug for laissez-faire kapitalismens enorme produktive potentiale, så fødevarerne i de fattige samfund bliver mulige at købe.

Denne kampagne lægger ved på bålet, den naive tro på at hvis vi bare forærer penge nok væk til fattige børn i socialistiske diktaturer eller andre totalitære regimer, så kan vi redde dem fra sultedøden. Det giver muligvis danskerne en fornemmelse af at hjælpe mennesker i nød, og selvom tanken er både medmenneskelig og overfladisk set fornuftig, så er det nødvendigt at harcelere over hvad det største langvarige problem er for verdens sultne børn: Mangel på beskyttelse af ejendomsretten, mangel på økonomisk frihed i markedet og mangel på fred i samfundet.

De 25 kroner hjælper børnene med at klare sig igennem den næste uge, men den største hjælp man kan give dem er at holde fast i at der er kun een måde at skabe et produktivt og rigt samfund på, hvor børn ikke skal sulte: Laissez-faire kapitalismen, det frie uregulerede marked der hviler i et samfund hvor ejendomsretten er beskyttet. Kun således kan børnenes forældre vide sig sikre på at deres arbejdsindsats går til at de kan opnå deres egne mål, og kun vha. kapitalopbygning kan produktionen af fødevarer udvides og produktiviteten øges. Det er kun den vej samfundet kan tage, hvis det skal gå fra et fattigt samfund til et rigt, således det bliver muligt at brødføde flere af de mennesker der i dag har svært ved at finde mad og vand.

Lad endeligt dit barn gøre en god gerning så det kan lære at indgå i markedsøkonomiens arbejdsdeling, men vær ikke naiv og tro at almisser redder mennesker fra sultedøden. Den største redning et samfund kan få er at omfavne fred, det frie marked og ejendomsrettens sociale gavnlige egenskaber, der er livsnødvendigt for os alle, men især for de fattige.

Skriv kommentar