Min tur til “The Austrian school of Economics” konference i Wien7 minutters læsning

Intro

Den 11. til 14. november 2019 deltog jeg i “8th international conference” for “The Austrian School of Economics in the 21st century” i de fine lokaler i den østrigske Nationalbank i Wien. For den østrigske skoles connaisseurs kan jeg nævne, at Ludwig von Mises var en af nøgleoplægsholderne i en konference i Wien d. 11 november i 19191)Jörg Guido Hülsmann, The Last Knight of Liberalism, s. 357 note 49 arrangeret af “the Vienna Association of Commerce and Industry”, der omhandlede de østrigske økonomiske problemer efter den pålagte overgang til demokrati efter 2. verdenskrig, altså næsten præcist 100 år tidligere.

Ludwig von Mises argumenterede for, at den kraftige inflation og det strenge økonomiske kontrolregime, pålagt af Staten, var de afgørende årsager til de svære økonomiske problemer. Er det mon et tilfælde, at konferencen i 2019 blev lagt næsten præcist 100 år efter?

Jeg tog afsted med min ven Jonas Ejlersen, som i måske kender fra bloggens omtale af hans bog, eller fra bastiat.dk.

 

Indlæggene på konferencen

På konferencen var der særligt to personer, der gjorde mig interesseret i at deltage. Robert Murphy og Thomas Woods var inviteret til at give nogle oplæg, og Thomas Woods var udset til at modtage “The Hayek Lifetime achievement award”. Dertil optog de også en udsendelse af Contra Krugman, som jeg særligt så frem til. Derfor sad jeg som en god fan naturligvis så tæt på som muligt.

Programmet fra konferencen kan læses her. Der var tre parallelle foredragsrækker, så man var nødt til at vælge mellem de tre muligheder.

Mit generelle indtryk var, at oplæggene var interessante og stimulerende. Der var nogle enkelte oplæg, der var foruroligende mainstream og uovervejede, men dem vil jeg spare jer for at høre om. I dette indlæg vil jeg ganske kort fortælle om tre af dem, jeg synes bedst om.

The continuing importance of Misesian Economics by Robert Murphy

Robert Murphy startede ud med at fortælle, at hvis man spurgte ham om Murray Rothbards bidrag til den økonomiske videnskab, så ville han godt kunne gå i detaljen og forklare, hvor han bidrog til at udbygge og forstærke den Misesianske tradition, og hvor han nyudviklede og revolutionerede Mises’ værker. Med andre ord ville han kunne fortælle rimelig specifikt og på kort tid forklare, hvilke bidrag Rothbard kom med.

Det er anderledes med Ludwig von Mises’ bidrag. Hvis Robert Murphy blev spurgt om at forklare Mises’ bidrag til den økonomiske videnskab, vil hans spørgsmål i stedet være, “hvor meget tid har du?”.

Mises’ bidrag til økonomisk teori er meget omfangsrigt. Han har systematiseret fundamentet for økonomisk teori ved sin udvikling af praxeologi2)Ludwig von Mises, Human Action, 1949. Han har forenet mikroøkonomiens marginale nyttelære med “makroøkonomiens” pengehandler. Han har forenet kapitalteorien fra Eugen von Böhm-Bawerk med Knut Wicksells renteteori og skabt “The circulation credit theory of the business cycle3)Ludwig von Mises, The Theory of Money and Credit, Liberty Fund 1980, s. 377” (eller bedre kendt som den østrigske skoles konjunkturcyklusteori) – og meget meget mere.

Ifølge Murphy er Mises’ centrale indsigter i økonomisk teori stadig gældende i dag. Det gør, at Mises’ plads i den østrigske skole er central. Det er med andre ord vigtigt, at studere hans værker og så vidt muligt forstå hans teoretiske system for at opnå den mest korrekte indsigt i økonomisk videnskab.

Jeg kunne ikke være mere enig med Robert Murphy. Gang på gang finder jeg, at Mises’ forklaringer af de økonomiske fænomener er langt bedre end andres. Det er ikke nemt at sætte sig ind i Mises’ værker, men hvis man tager sig tiden til det, og det lykkes at følge hans argumenter og udredninger, så opnår man en helt fantastisk indsigt i virkeligheden, som jeg under alle, som er interesseret i økonomisk teori, at opnå.

Free Private Cities – There is an Alternative by Titus Gebel

Titus Gebels lektion startede ud med at forklare, at demokratiske beslutningstagere grundlæggende ikke kan løse de problemer, som de sætter sig for at løse. Cyklussen mellem at identificere et problem, analysere dets natur og sidenhen igangsætte virksomme løsninger er håbløs i et demokrati. På alle fronter vælter problemerne ned. Løsningen for den demokratiske politiker er altid højere skatter, mere regulering og mindre frihed. Det skaber på ny andre problemer, som politikerne senere skal adressere. På den måde startes en ond cirkel, hvor det beror på rene tilfældigheder om politikeren fjerner tidligere politiske indgreb i sin problemløsning. Hvis ikke han gør det, så bliver den nye løsning værre, end hvis politikeren havde holdt sig væk.

I stedet for at se til demokratiet og staten for hjælp, er det langt mere givtigt at se hos den private sektor efter løsninger. Titus Gebels projekt går ud på at forhandle med eksisterende stater om retten til at skabe en “økonomisk zone” ala Hong Kong, der frit må fastlægge nye regler for social interaktion, hvor staten tidligere udøvede sin kontrol. Forhandlingerne går typisk ud på at tilbyde staten en gevinst, som fx at tillade fri ind- og udgang fra den økonomiske zone, der giver afsmittende effekter på statens område. Med større økonomisk frihed i et lille område kan højproduktive virksomheder tiltrækkes, der ansætter medarbejdere, der bor i statens område, som den beskatter.

Titus Gebel er i gang med at forhandle om et nyt område med flere stater, og har således et par projekter på bedding. Vi fik ikke oplyst, hvor disse projekter var.

Titus Gebel’s idé er at forhindre demokratiske diktaturer i at opstå ved at erstatte den uskrevne sociale kontrakt (hvilket blot er karte blanche for staten til at beskatte, regulere og blande sig) med en skreven kontrakt med en privat virksomhed, der i hans by vil stå for forsikring, beskyttelse, retsvæsen osv. Altså en privatisering af statens såkaldte kernefunktioner. Med privatisering af disse kan de også begrænses, og blive til ægte kontrakter, hvor man ikke kan tvinge andre til at æde de omkostninger, som flertallet først drømmer, og efterfølgende stemmer sig til.

Projektet er højst interessant. Det vil vise sig, om det er et holdbart alternativ, såfremt det lykkes Titus Gebel at grundlægge sin by og opretholde sin kontrakt med den glubske stat, som byens selvbestemmelse til alle tider vil være truet af.

Should we be afraid of Zombies? Monetary Policy and Resource Allocation by Arkadiusz Sieroń

Arkadiusz forklarede først, hvad en zombievirksomhed er. Det følger en generel definition, som Bank of International Settlements (BIS) grundlagde med sit studie, der blev præsenteret i en artikel fra 2018.

Der er basalt set to krav, før en børsnoteret virksomhed bliver kategoriseret som en zombievirksomhed.

1: Dens rentedækningsratio (interest covering ratio) skal være under 1 i mindst 3 år. Dvs. virksomhedens indtægt før betaling af skatter og renteudgifter (EBIT) divideret med renteudgiften skal være mindre end 1.

2: Virksomhedens forventede fremtidige vækst er lav. Dvs. forholdet mellem virksomhedens markedsværdi af sine aktiver og deres genanskaffelsesværdi er under medianen af sektorens forhold i et givent år.

Her kan man fx se udviklingen i zombievirksomheder, der ser ud til at have en stigende tendens. Artiklen starter sin data-serie i 1985, og viser udviklingen op til 2017. Udviklingen er foruroligende, fordi den stigende tendens fortsætter. Hvad værre er, så er sandsynligheden over årene stigende for, at en zombievirksomhed fortsætter som zombievirksomhed. Zombievirksomheder er virksomheder, der er så lavproduktive, at de ikke kan betale renterne på deres gæld og, at der er lille udsigt til, at de er produktive nok til i fremtiden at blive i stand til at betale renterne.

Disse virksomheder burde blive sendt til tælling i en konkursproces. Men fordi pengepolitikken er så lempelig og slap, bliver de holdt i live af banksystemet, der kan finansiere deres eksistens takket være centralbankernes tæppebombning af kapitalmarkederne. Særligt de store børsnoterede virksomheder har adgang til de kapitalmarkeder, som modtager støtte fra centralbankerne.

På Schumpeteriansk ville man sige, at disse virksomheder bliver forskånet deres uundgåelige skæbne. De burde nådigt blive udsat for kreativ destruktion, men bliver det ikke, og deres produktionsfaktorer indefryses i lavproduktive processer. Denne indefrysning skader markedets re-allokering af produktionsfaktorerne til mere produktive processer, og hæmmer dermed væksten.

Det hele skal ikke ende i akademiske diskussioner

Wien er en fantastisk flot by. Det er flere årtier siden, jeg sidst var der, så jeg har fået en ny oplevelse med hjem. Byen rummer rigtig mange flotte gamle bygninger – men interessen fra min side var af mere kulinarisk natur.

Mit arbejde for bloggen i den senere tid

Jeg har ikke skrevet indlæg med den vanlige frekvens på 1 stk hver 14. dag. Det er ikke fordi, jeg har mistet interessen for at blogge.

Udover at jeg måtte forberede mig til turen til Wien, har jeg fundet stor interesse i at skrive længere artikler til bloggen. Jeg er i færd med at skrive en historisk gennemgang af den demokratiske udvikling i Danmark, og vil forsøge at vise og argumentere for, at demokratiseringsprocessen førte Velfærdsstaten med sig. Dernæst vil min artikel fokusere på de personer, der havde særlig stor betydning for Velfærdsstatens opbygning, og vise hvilke økonomiske teorier, de havde taget til sig.

I øjeblikket er jeg nået op på omtrent 24.000 ord (eller 42 A4 sider i et tekstprogram), men artiklen er krydret med fodnoter og visuelle effekter såsom tabeller og kurver. Jeg håber, at det bliver en interessant artikel i sidste ende. Meningen var egentlig, at jeg bare skulle bruge en baggrundshistorie for Mogens Glistrups Fremskridtsparti, men da jeg var så heldig at støde på en masse billige bøger om socialdemokratiet, arbejderbevægelsen og de centrale figurer heri, endte jeg med at skrive meget mere end planlagt.

Jeg regner også med at skrive om Mogens Glistrups Fremskridtsparti bagefter, og blot linke til den store artikel om Velfærdsstatens opbygning, men det kommer til at tage lidt tid, fordi jeg har fundet en måde, som jeg synes giver det mest interessante billede af udviklingen mod de høje skatter og den destruktive Velfærdsstat.

Undervejs i min research er jeg blevet slået bagover af de opdagelser, jeg har gjort mig. Det er ganske enkelt fuldstændigt fantastisk at læse om historien i Danmark. Hvis du i dag synes, at Velfærdsstaten er kaotisk og komplet kontraproduktiv, så bare vent til du læser min fremstilling af opbygningen af Velfærdsstaten. Jeg tror ikke, at du bliver skuffet!

References   [ + ]

1. Jörg Guido Hülsmann, The Last Knight of Liberalism, s. 357 note 49
2. Ludwig von Mises, Human Action, 1949
3. Ludwig von Mises, The Theory of Money and Credit, Liberty Fund 1980, s. 377

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 6 = 14

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.