Liberalismer2 minutters læsning

I denne sektion af bloggen kan du læse om nogle af de typer af liberalismer, der er interessante. Oprindeligt startede indlæggene på bloggen som opdelte blogindlæg, men fordi de har en meget stor betydning for bloggen her, har jeg valgt at lægge dem fast i menu’en.

Indlæggene optrådte på bloggen i 2017 og 2018.

Liberale udfordringer

Når man beskæftiger sig med liberalismen bliver man let forvirret. Der findes et utal af tråde der er udsprunget af det liberale tankegods, og i debatten hører man tit meget forskellige synspunkter serveret af folk der alle kalder sig liberale. Da der ikke er nogen fastlagt og kontrolleret definition af hvad liberalisme betyder, er det efter min mening en udmærket idé at forsøge at kategorisere nogle hovedtråde af liberalismen og beskrive dem enkeltvis. I min opdeling vil der givetvis være nogle tråde der ikke er beskrevet, jeg håber på tilgivelse af læserne der havde set frem til en anden kategorisering og beskrivelse.

Som vi går igennem livet lærer vi som menneske med tiden nye ting. Vores viden om livet, naturvidenskaben og de sociale videnskaber ændrer sig over tid, som vi kommer i kontakt med nye opdagelser, nye perspektiver og nye argumenter. Vi tager nye idéer til os og forkaster gamle. De nye idéer er ikke nødvendigvis tættere på sandheden end de gamle. Det samme gælder undertegnede, jeg har ikke alle de rigtige svar. Det håber jeg at læseren er bekendt med. Denne artikelserie er derfor blot mit nuværende syn på de tre hovedtråde af liberalismen, og det er muligt jeg tager fejl om nogle detaljer, uvæsentlige som væsentlige. Forhåbentlig tager jeg dog ikke fejl af hovedbudskabet, som jeg håber læseren vil påskønne.

Fra Gyldendals Dansk Fremmedordbog

libera’lisme (-n) (polit) samfundsopfattelse der kræver størst mulig frihed for den enkelte borger, dvs. med et minimum af styring fra statens side.

Kategorisering

Jeg fik lidt kritik for at gruppere Milton Friedman og Friedrich A. Hayek sammen og lægge dem i socialliberalismen. Mange mener, at de hører til den klassiske liberalisme, men i indlæggene kan du se mine argumenter for, at de hører under de socialliberale. Man kan godt påpege, at der ikke er fuldt sammenfald mellem de to herrers politiske overbevisning og skema’et nedenfor i den socialliberale søjle. Min vurdering er den, at hvert element har sin egen vægt, og særligt er socialpolitik af yderste vigtighed. Krydses grænsen mellem den klassiske liberalisme og det socialliberale ved at personen støtter statslig omfordeling af indkomst til alle, blot deres indkomst er tilstrækkelig lav, altså uanset social status, så er man socialliberal i min opfattelse.

Bruger man en anden vægtning, og lægger vægt på fx pengepolitik og ikke på socialpolitik, kan Hayek måske reddes, men ikke Friedman. Vægter man arbejdsmarkedspolitik højt, kan begge formentlig “reddes” som klassisk liberale.

Nedenfor kan ses et overblik over mit syn på, hvordan de tre valgte liberalismer kategoriseres. Ud fra figuren kan man se, at eksempelvis socialpolitik skilles mellem, om man tillader enkelte grupper at få penge af staten, eller at man vil give det til hvem-som-helst, der ikke selv tjener penge.