Økonomisk teori2 minutters læsning

I denne sektion vil jeg forsøge at beskrive nogle af elementerne som jeg gør flittigt brug af i mine indlæg på bloggen.

Østrigernes økonomiske teorier er meget forskellig fra den almindelige pseudoviden som medierne udspyr i lange baner. Læser du aviserne bliver du ledt i forvirring og bliver kun sat ind i den Marxistiske eller Keynesianske tankegang.

Den Marxistiske tankegang bygger på at alle rige mennesker er tyve der ikke retfærdigt ejer deres indtægt eller ejendom, og derfor er det socialdemokratiske tankegods vejen frem for et retfærdigt samfund.

Den Keynesianske tankegang bygger på at markedsøkonomien er ustabil og fører uundgåeligt til recession eller prisinflation fordi fundamentet i markedsøkonomien er ustabilt og afhænger af tilfældige faktorer såsom psykologi. Derfor er det socialdemokratiske tankegods vejen frem, fordi den almindelige borger er så egoistisk. Uden central kontrol med borgerens muligheder via beskatning og styring af pengesystemet fører borgerens egne ønsker og lyster samfundet på afgrundens rand. De dygtige centralplanlæggere i statens administration skal derfor forhindre at borgeren får alt for vide muligheder for at vælge selv.

Der er mange ting der er nødvendige at sætte sig ind i før man kan forstå hvorfor markedsøkonomien er optimal for samfundet. Det første er forståelsen af at markedsøkonomien er socialt optimal i den forstand at borgerne samarbejder via markedspladsen om at producere og bytte med hinanden – hvor ingen lider skade mens andre drager gevinsten af en grad udnyttelse af andre. Markedsøkonomiens vigtige fundament er den liberale frihedstanke – hvis du får lov at gøre sådan som du vil, mens du ikke skader andre, så vil det samarbejde du indgår i med andre kun føre til begge parters tilfredsstillelse.

Kort sagt – markedsøkonomien er socialt optimal fordi den skaber værdi for alle uden at snyde nogen – stik modsat Marxisternes påstande om det modsatte.

Markedsøkonomien er også internt stabil – det afgørende for stabiliteten på lang sigt er et pengesystem der hviler i markedet selv. Penge skal derfor være en markedsvare såsom sølv eller guld (eller måske bitcoin?) som spontant er valgt af markedet som et byttemiddel. Årsagen til de gentagne opsving og recessioner vi lever igennem skal ikke findes i markedsøkonomiens ustabilitet – den skal i stedet findes i statens monopolistiske pengesystem og den konstante manipulation af rentestrukturen i samfundet.