Begynderlæsning

Introduktionsbøger

 

I løbet af mine egne studier i den østrigske økonomiske tankegang er jeg stødt på nogle bøger jeg vil anbefale andre at læse. Hvis du finder det interessant at begive dig ud i et selvstudie, måske fordi du finder tankegangen interessant, så er der nogle bøger man kan starte med for at få en smag af hvad der venter i de tungere værker.

 

Murray Rothbard – Making Economic Sense

“Making Economic Sense” er en samling af artikler som Murray Rothbard udgav i jounalen “Free Market” som blev udgivet mellem 1982 og 1995. I journalen beskrev Rothbard de aktuelle økonomiske begivenheder set gennem en østrigsk-praxeologisk linse. I mange af artiklerne støder du på hans meget radikale løsningsforslag til diverse samfundsproblemer. Rothbard kommenterer på velfærdspolitik, almindelig politik, iværksætteri, statsfinanser, konjunktursving, FIAT pengesystemet, udenrigspolitik og kollektivisme. Bogen er på knap 500 sider, men er skrevet i et letlæseligt og direkte sprog, hvor Rothbard gør essensen af problemstillingen klar for læseren. I flere tilfælde blev jeg selv nødt til at grine af de præsenterede politiske forslag, for når Rothbard beskriver dem, så lyder de fuldstændigt åndssvage. Rothbard fører også ind i mellem en ganske hård linje, når han beskriver nogle af løsningerne på oprørene og plyndringstogterne i USA i 1992. Bogen kan anbefales som let læsning man kan gå til og fra.

 

Ludwig von Mises – Socialism

Bogen “Socialism” var Ludwig von Mises mesterværk fra hans tidlige karriere. Den bygger på hans artikel fra 1920, hvor han viser igennem den logiske deduktionsproces, at socialisme, altså hvor en enkelt vilje ejer alle produktionsmidlerne, fører til uløselige økonomiske problemer. Jeg var i tvivl om hvorvidt denne bog kvalificerer som “let læsning”, eftersom jeg selv blev sat på en prøve under læsningen, fordi Mises som sædvanlig bruger mange fremmedord i sit skriftlige sprog. Hvis man pressede mig lidt, ville jeg nok give efter og sige, at det er den sværeste bog der er i denne kategori, og måske burde den have været på listen over mesterværkerne i stedet for under begynderlæsning. Nuvel, billedet er taget, fotografen er taget hjem, og beslutningen blev taget i sin tid at den hørte hjemme i denne kategori. For at rationalisere at den findes her, så er det fordi den bygger på simple økonomiske betragtninger om menneskets samarbejde med andre, om de økonomiske problemer i forbindelse med total socialisering af produktionsmidlerne – herunder arbejdskraften. Hvem gider slæbe skraldet ud, når man alligevel får det samme i løn som den der tester nye biler fra statsfabrikkerne? Det er blot en af de mest kendte argumenter mod socialismen, tilskyndelserne til at foretage sig noget særligt værdifuldt er taget ud af samfundet.

Det var dog ikke Mises’ centrale punkt: For selvom vi antager at den nye personlighed, det socialistiske menneske, har fundet plads i samfundet og påvirker alle til at gøre sit bedste altid, ansporet af ønsket om at gavne det fælles vel, så er det umuligt at beregne om indsatsen er økonomisk rationel uden markedspriser på alle varerne. Uden markedspriser særligt på varer der bruges i de tidlige produktionsstadier, såsom råjern, tømmer, mursten, beton osv. (eller på økonom’sk: kapitalgoderne) kan man ikke finde den bedste måde at anvende dem på, og kan derfor ikke beregne om forbruget af resurser modsvarer omkostningen ved at bruge dem. Mises centrale punkt var ganske enkelt, at når een vilje (statsapparaturet) fastlægger produktionsprocessen, uden hensyntagen til det sociale netværk af økonomiserende individer, så kan der ikke fastlægges en samfundsmæssig forsvarlige prioritering af resurserne, og dermed kan man ikke beregne omkostningen af brugen af resurserne, hvorved man normalvis kan identificere profitskabende processer. Uden dette absolut afgørende feedback famler de centralplanlæggende økonomer fuldstændigt i blinde, og i en verdensomspændende socialisme, vil systemet bryde sammen på ganske kort tid, fordi man ganske enkelt ødelægger opsparede resurser ved at anvende dem på en tabsgivende måde, og dermed ikke kan øge kapaciteten til at forsørge sig selv i fremtiden.

Denne vigtige indsigt, at markedspriserne gør iværksætterne i stand til at identificere, tilrette og nytænke den del af deres produktionsproces der er profitabel, er præcis det som gør det umuligt at fuldføre et socialistisk samfund. Måske tænker du at det er et sjovt argument, når man tænker på at Sovjetunionen varede i knap 80 år, hvorfor brød denne ikke sammen langt tidligere? Et af argumenterne for at Sovjetunionen kunne humpe afsted uden den totale disintegration går på at det var muligt for de planlæggende økonomer at kigge på markedspriser i andre lande, for at få en overfladisk idé om hvordan man anvender resurserne profitabelt. På denne facon var det muligt at forhindre de værste økonomiske katastrofer, selvom resultaterne af det Sovjetiske eksperiment taler for sig selv.

Netop dette økonomiske argument, at det er nødvendigt at bruge markedspriserne, der er baseret på frivillige køb og salg af mange økonomiserende individer, er også et centralt punkt for at kritisere den danske offentlige produktion af såkaldte velfærdsgoder og -ydelser. Det samme gør sig gældende: Fordi der ikke er betalt frivilligt for hver enkelt vare og ydelse mangler man det afgørende vigtige prioriteringsfeedback fra det økonomiserende individ – og derfor kan man ikke identificere om hver enkelt vare og ydelse er værdifuld set i forhold til de forbrugte resurser. Det offentlige famler også i blinde, ligesom de Sovjetunionske centralplanlæggere, fordi der ikke er frivillige transaktioner til at danne markedspriser for de producerede goder og ydelser. Ludwig von Mises tog ikke argumentet så vidt, men det gjorde hans efterfølger Murray Rothbard, som han beskriver i bogen Man, Economy, And State.

 

Peter Schiff – How an Economy grows and why it crashes

Peter Schiff skriver i et meget letlæseligt sprog og på en simpel måde hvordan økonomien i et land vokser, og hvorfor den pludseligt trækker sig sammen, det som vi kender som en krise (også kaldet en konjunkturnedgang). Bogen er skrevet i den østrigske tankegang, men indeholder også enkelte Schiff-typiske indslag, som eksempelvis et meget stort fokus på værdien af produktion af varer frem for services. Dette element er ikke en typisk østrigsk synsvinkel, da en ægte østriger vil sige at en service eller en vare er værdifuld set med øjnene der vurderer den. Derfor er det ikke tydeligt at et servicejob er mindre værdifuldt end et andet job der er led i en kæde der producerer en håndgribelig vare. Således tænker Peter Schiff dermed anderledes, da hans personlige overbevisning er at man er nødt til at have indenlandsk produktion af varer, frem for af services, fordi man kan sælge varer udenlands mens services er mindre værdifulde. Denne tankegang er forståelig, men undertegnede mener det er op til markedet at vurdere hvilke varer og services der er værdifulde, og producenten må selv vælge sin beskæftigelse der tilfredsstiller sig selv bedst – om det er som led i en produktion af en vare eller en service er mindre vigtigt.

 

Robert P. Murphy – Choice

I “Choice” gennemgår Robert P. Murphy Ludwig von Mises’ mestervæk “Human Action” på en måde hvor den fremstår mere nutidig, og hvor de fleste filosofiske betragtninger er sat i baggrunden for at trække Mises’ store bidrag til den økonomiske videnskab frem til skue i det lys det fortjener. Murphy er en fremragende forfatter, og forklarer Mises bidrag til den økonomiske tankegang i østrigerskolen på en pædagogisk korrekt måde. De vigtige punkter tæller:

  1. Menneskets handling som basis for økonomisk videnskab
  2. Menneskets handling i et socialt samarbejdsnetværk
  3. Økonomiske beregninger, der er umuliggjort i socialismen
  4. Handelsteori i markedssamfundet (herunde penge, rente og kapitalteori)
  5. Socialt samarbejde uden markedet
  6. Den hæmmede markedsøkonomi
  7. Den økonomiske videnskabs plads i samfundet

Det vil være alt for omfangsrigt at gennemgå disse emner på denne meget overfladiske og korte opsummeringsside, lad mig derfor nøjes med at sige, at hvis du overvejer om du gider sætte dig ind i østrigernes økonomiske forståelse af samfundet, så er denne bog et rigtigt godt afsæt.

 

Jörg Guido Hülsmann – Mises The Last Knight of Liberalism

I biografien af Ludwig von Mises beretter Jörg Guido Hülsmann om stort og småt, om Mises tidlige liv, opvækst, familie, karriere, kærlighed og om hans bøger og mange af de teoretiske diskussioner der opstod på baggrund af Mises’ bøger. Den beskriver Mises’ kamp for at fremme forståelsen af kapitalismens vidunder, hans kamp for ejendomsretten, det frie marked, menneskets frihed til at vælge. Selvom denne bog er en dørstopper med sine knap 1.000 sider, så er den efter min ydmyge opfattelse utroligt anvendelig, hvis man har skrællet det øverste lag af Ludwig von Mises økonomiske ståsted, og ønsker en bredere og mere sammenhængende forståelse af hvordan Mises levede sit liv, hvilken type intellektuel han var, og hvordan han greb problemerne an som livet præsenterede ham for. Bogen er særligt velegnet for dig, hvis du har fået interesse i Ludwig von Mises’ teorier og hans radikaliseringsproces: Han gik rent faktisk fra at være meget stor fortaler for statslig indblanding i økonomien, til at være en radikal laissez-faire tilhænger, der ikke bøjede sig når modvinden tog til. Gennem sit liv var Mises en af de mest kompromisløse intellektuelle økonomer i det 20. århundrede, og hans bidrag til lokale økonomiske forhold i Østrig i kraft af sin offentlige ansættelse i handelskammeret samt hans rolle som landets førende pengeøkonom er ganske spændende læsning. Søger du en mand der kæmper for sine principper og ikke lader sig forføre af lokkende kompromisser, så har du med Ludwig von Mises fundet et af de sjældne tilfælde hvor en intellektuel ikke ændrer mening, når der kommer penge på bordet.

For at få en smag af hvilken person Ludwig von Mises var, vil jeg blot gengive nogle få sætninger som Murray Rothbard skrev i forbindelse med Mises død i 1973:

For those of us who have loved as well as revered Ludwig von Mises, words cannot express our great sense of loss: of this gracious, brilliant and wonderful man; this man of unblemished integrity; this courageous and lifelong fighter for human freedom; this all-encompassing scholar; this noble inspiration to us all. And above all this gentle and charming friend, this man who bought to the rest of us the living embodiment of the culture and the charm of the pre-World War I Vienna.