Seneste indlæg

Status på 2019

Så blev det 2020. Et nyt år og et nyt årti. Spændende!

Jeg skrev et moderat tweet omkring nytårsaften, for at minde om, at et nyt år ikke betyder en revolution af alt vi kender.

 

 

Indlæg i årets løb

I 2019 skrev jeg 28 indlæg, og holdt dermed i gennemsnit min idé om et indlæg pr 14. dag. Særlig i tiden omkring Folketingsvalget 2019 var jeg ganske aktiv, og beskrev nogle af partiernes principprogrammer, og kritiserede dem fra en liberal synsvinkel. De ligger nu i menu’en for oven, og kan let tilgås. Det bedste af dem, synes jeg selv, er den med Enhedslisten. Det gjorde mig også glad, da jeg fandt ud af, at min vurdering i min kritik af Enhedslistens principprogram var korrekt. Det er almindeligt for socialister at henvise til et oligarki, der altid ligger i toppen af socialistiske samfundsforsøg, som afvisning af, at dets væsen skulle være ægte socialistisk. Venezuela er derfor ganske enkelt ikke socialisme, fordi styret er bygget op som et oligarki. Det er da altid noget, at Richard Wolff også sagde, at det var netop derfor, at Sovjetunionen ikke var socialisme. Det var en fjer i hatten for mig, at mit gæt i indlægget om Enhedslisten var rimelig præcist.

Jeg fik, udover de sædvanlige blogindlæg, også skrevet et par boganmeldelser. Den første om Vejen til velstand af Per Boje, og den næste af Foreningen af 1837 til forsømte børns frelse af Harald Jørgensen. Begge tog en del tid at skrive, og med de nye features på bloggen såsom indholdsfortegnelse og fodnoter, så tror jeg, at jeg kan tillade mig at skrive sådanne for fremtiden også. Jeg blev meget overrasket over bogen af Harald Jørgensen, og jeg endte med at grave i den danske historie, for at finde ud af flere gode detaljer omkring opbygningen af Velfærdsstaten. I bogen fortæller Harald Jørgensen historien ud fra den vinkel, at Foreningen skulle anerkendes for sit store arbejde, og han ser derfor ingen problemer med de statslige tilskud, som det lykkes for Foreningen at få. Udviklingen igennem Foreningens liv var der kun ganske få kommentarer til fra Hr. Jørgensens side. Jeg så i mit indlæg mit snit til at udfylde nogle af de kommentarer, som jeg mente, der manglede. Det kom der en længere smøre ud af, og mit indlæg om Foreningen greb om sig mens bogreolen blev fyldt op af bøger om dansk historie. Det satte gang i en masse tanker for mig.

Jeg læste sidste år i juleferien Mogens Glistrups biografi, skrevet af hans datter Anne-Marie Glistrup. Glistrups politiske virke og årsagen til, at han gik ind i politik, ville jeg gerne skrive et længere indlæg om. Men fordi jeg ville starte med at forklare, hvorfor han gik ind i politik, og fordi jeg ville skrive om, hvordan det danske demokrati udviklede sig, endte jeg i et længere skriveprojekt. Indlægget om Glistrup er ikke droppet, men forhistorien til Glistrups indtræden i politik har grebet meget om sig, og har betydet, at jeg er gået i gang med et andet projekt i mellemtiden.

I skrivende stund arbejder jeg derfor på mit projekt om at beskrive (og særligt kritisere) velfærdsstatens opbygning og fundament. Jeg er p.t. på 100 A4 sider med alm linjeafstand, eller knap 52.000 ord, og jeg forventer at lægge yderligere 100 sider på værket i 2020. Jeg håber, at jeg kan udgive værket som bog i 2023, og hvis der ikke er noget forlag, der vil røre det med en ildtang, så bliver det en e-bog på pdf og en lydbog, som jeg selv indlæser. Ud skal det i alt fald på sigt.

Det “lille” ekstra arbejde jeg har påtaget mig, betyder nok også, at jeg vil skrive lidt færre indlæg på bloggen i 2020 og dedikere mere af min tid til at skrive på bogen. Den optager mig en del for tiden, og jeg vil gerne bruge den gode energi, således bogen bliver af høj kvalitet. Det er altid bedst at smede, mens jernet er varmt. Jeg tør ikke lige gætte på, hvor mange indlæg pr. måned jeg forventer at lægge op, men jeg tror, at det vil blive mere spredt og afhænge mere af begivenhederne. Til gengæld forventer jeg at være aktiv på twitter.

Twitter

I det danske twitter-univers kan man sagtens finde kommunister, der har titusindvis af følgere. Der er flere af dem, og de agiterer konstant for socialismens fortræffeligheder. Så vidt jeg kan se, har de også mange, der lytter på deres budskaber. Så hvis det er muligt at være kommunist, og få titusindvis af følgere på twitter, så må det også være muligt at få følgere, selvom man er hardcore liberalist. Det viste sig rent faktisk at holde stik. Over julen har jeg fået en håndfuld eller to følgere mere, og jeg tror, at det vil være muligt at samle flere op som tiden går. Jeg er i alt fald forhåbningsfuld på det område. Jeg entrerede twitter-universet i forbindelse med folketingsvalget i maj måned i år, og jeg har knap 100 følgere nu. Det gør mig glad at se, at der er flere, der vil følge en anarkokapitalist/markedsanarkist som mig. Hele twitter-universet er dermed ikke udgjort af de rene kommunister. Der er også nogle, der gerne vil høre liberale budskaber. Og så vil jeg gerne være den, der forsøger at levere en rimelig vare.

Årets højdepunkt

Det har ikke noget at gøre med mig selv, dette års højdepunkt. Tvært imod. Min største glæde og fornøjelse i relation det liberale budskab oplevede jeg, da jeg ved et tilfælde (på twitter, rent faktisk) klikkede på et link, der førte mig til den forrygende og fantastiske Lars Andersen‘s youtube kanal. Han har i skrivende stund 28.700 abonnenter. Hans budskab er, at alle transaktioner skal være frivillige, at alle borgerlige rettigheder som fx ytringsfriheden skal forsvares, og at den private ejendomsret er ukrænkelig. Han trækker et kæmpe læs for den liberale bevægelse i Danmark, og jeg blev så glad, da jeg så, at det går godt for Lars. Derfor donerer jeg naturligvis til hans kanal via subscribestar, selvom fedtsylen Lars kun har oprettet et niveau. Et lille pip fra min side er, at det måske kan være en god idé at tage ved lære af Thomas Woods. Opret en skjult facebook gruppe, hvor abonnenter, der spytter lidt ekstra i bøssen, kan deltage i debatter med ligesindede.

Hvis Lars Andersen vil, så tror jeg, at han har en god chance for at bygge et liberalt-borgerligt community op på den måde. Det lykkedes for Ole Birk Olesen, Anders Samuelsen og flere andre at bygge 180grader.dk op, der også var liberalt-borgerligt. Der burde også være mulighed for, at Lars også kan bygge et community op, hvis han vil. Han har i hvert fald fået en del opmærksomhed, endda så meget, at det kan gøre en gammel pessimist som mig blød i knæene. For at det ikke skal blive for tidskrævende, så vil en skjult facebookgruppe for fx “Lars Andersen elite fans” være et udmærket forsøg. Jeg ved ikke hvor meget krudt der er i 180grader.dk længere, jeg kigger sjældent derind. Oprindeligt var det her, jeg selv gik i gang med at dele de østrigske økonomers idéer, og det var på 180grader, jeg så, at der var genklang for mange af budskaberne (men også modstand, naturligvis). Jeg fik derfor en udmærket start på bloggen ved at have haft en læserskare på 180grader.dk, som jeg tror var med til at gøre min blog mere kendt, end den ellers ville have været.

Hits på bloggen

I det forgange år har jeg fået i alt 69.839 visits udgjort af i alt 19.691 visitors. Et visit er bare et link klik, og en visitor er en unik ip per dag. Omregnet på dagsbasis giver det 53 visitors og 191 visits i gennemsnit. Det går med andre ord stadigvæk, omend jeg ikke bedriver nogen reklameforretning for bloggen. En dag i fremtiden ville jeg gerne stikke snablen i Lars Andersens community, så der kan komme lidt mere trafik på siden. Jeg tror, at der er nogen, der gerne vil læse, hvad jeg har at skrive, selvom de blev tiltrukket af Lars på video. Med lidt held vil måske et eller to procent af hans følgeskab slå turen forbi bloggen en dag

De tre mest læste indlæg på bloggen i 2019 fik næsten det samme antal hits, og de blev:

Placering Indlæg Hits
1 Hvorfor læse denne blog? 2.040
2 Det danske banksystem 1.995
3 Bør vaccination være et lovkrav? 1.915

Tak til dig der følger med på bloggen!

Til sidst er der bare at sige: TAK fordi du læste med herinde. Jeg håber, at jeg kan levere noget materiale, som du finder interessant også i det kommende år. Du kan være forvisset om, at det jeg skriver ikke er politisk korrekt, og at det stædigt fastholder den private ejendomsrets absolutte nødvendighed underbygget af den østrigske skoles økonomiske teorier. Jeg håber, at det er forfriskende at læse noget andet end mainstream, som tilmed også forsøger at føre en logisk argumentation for de synspunkter, som fremsættes. Det er mit mål, og jeg vil forsøge at levere på det også i 2020 og fremover.