Glædelig jul
De hårdt prøvede læsere, der har stået lidt af hvert igennem på min blog i årets løb, ønskes hermed glædelig jul!
I denne glade juletid i familiens skød, med gaver, et stort indtag af sukker, fedt og andre lækkerier, er det for en kort bemærkning værd at studse over visse af livets lektioner. Julen lærer os mange ting, men her på bloggen vil jeg naturligvis fokusere på de samfundsmæssige lektioner.
Menneskets forskellighed
I dit personlige liv har du med stor sandsynlighed gået og brugt noget af den seneste tid på at spekulere over, hvilke gaver du skal give til dine kære, samt at finde på ønsker til dig selv. Her er gemt en lektie i at udskyde dine egne behov (lad være med at købe det du vil have i et par måneder op til jul – sæt det på ønskesedlen) samt at spekulere over hvilke goder kunne gøre andre glade. Det er en almindelig lektion i, at det er ret svært at give en god gave til en anden, også selvom du kender den anden ret godt (eller i det mindste har forudsætningerne for at kende den anden godt). Mennesket er aldrig en åben bog – hvilke ønsker står højst på listen hos dine kære? Ofte opgiver vi gætteprojektet, og beder om en ønskeliste, som vi kan studere og vurdere om vi vil leve op til. Gemt i denne proces ligger en den skjulte erkendelse af, at mennesker ikke er ens, at vi har forskellige ønsker, og at vi har forskellige måder at vise hinanden på, at vi holder af hinanden.
Denne gaveoplevelse kan du tage med dig som en generel lektion i studiet af menneskets kompleksitet – og i en politisk sammenhæng kan du fundere over, hvordan det kan være, at man ikke kan opnå denne simple erkendelse, når det kommer til fremmede mennesker. Her skal vi naturligvis kaste al logik og erfaring over bords og give præcis det samme til alle.
Det fantastiske marked
I Danmark har vi, trods velfærdsstatens ravage, visse sektorer, der ikke er gennemsyret af det offentlige planlægningskaos. En af disse sektorer er dagligvarer. I julen kan vi glæde os over, at, selvom dette er forbrugshøjtiden over dem alle, den lokale købmand, eller det nærmeste supermarked, ikke er på nippet til at løbe tør for varer op til jul. Købmændene sørger for, at de er rigeligt forsynede, men det er ikke dem alene, der kan tage æren for, at vi har sådan en fantastisk forsyning af forbrugsgoder klar til køb, selvom efterspørgslen er meget stor. Hele produktionsapparatet der går forud, sørger for at varelagre, kapital, arbejdskraft og transportlogistik går op i en højere enhed, således hele produktionsprocessen fra den nyfødte lille grisebasse til den kolde flæskesteg til 11-12kr pr. ½kg ligger i købmandens køledisk i bekvem afstand fra dit eget køleskab.
Priserne på varerne tenderer sågar at falde op til julen, selvom det forventes af efterspørgslen på netop sukker, smør, fløde, flæskesteg, and og gås eksploderer. Disse varer ses på ekstraordinært tilbud op til jul. Disse rabatpriser er købmændenes middel til at tiltrække forbrugerne, de ved hvilke varer forbrugerne særligt fokuserer på op til jul, og de er villige til at sælge varerne med store rabatter, blot de kan få forbrugeren til at købe ind hos dem. Denne iværksætterbeslutning ligger ikke blot hos købmanden. Gennem hele forsyningskæden er en perlerække af disse iværksætterbeslutninger, og alle skal rettes til for at undgå at købmandens hylder bliver tomme, når han sætter priserne dramatisk ned.
Koordineringen af produktionen over tid sker via iværksætternes risikovillighed til at satse deres egne penge på deres forudsigelser om forbrugernes præferencer. De benytter de nuværende priser, forbrugerne vil betale, og indgår som spekulanter i det fantastiske netværk af frivillige handler, der udgør prissystemet. Det er takket være iværksætternes gæt på fremtiden, baseret på tidligere erfaringer samt egne justerende gæt, plus de nuværende priser på alle goderne i markedet, der sørger for, at danskernes jul er en jul med enorme mængder flæskesteg, fløde, smør og sukker. Kort sagt – købmændene sørger for at give forbrugerne det bedste de kan, i forventning om at tiltrække tilstrækkeligt med salgsvolumen således de langsigtede forudsigelser om priser og mængder i sidste ende giver dem en profit.
I Venezuela spiser befolkningen skrald de finder i gaderne. I Cuba står de i timevis og venter på brød. Disse begivenheder er ikke pga. julen, men det er et fænomen de kender fra deres dagligdag. Her får markedskræfterne ikke lov til at masseproducere forbrugsgoderne, således forbrugernes behov bliver mødt så effektivt som muligt. Her eksisterer udelukkende bureaukratisk produktion. Her er ingen iværksættere, ingen konkurrence, ingen markedspriser og intet økonomisk feedback fra forbrugerne. Det er disse lande vi bør tænke på ind i mellem, når vi går ned i den lokale brugs 10 minutter før lukketid lillejuleaften, for at se om de måske har en lille ting, vi kunne tænke os at spise juleaften. Din forventning er at de har varen liggende klar til dig på hylden. Den altovervejende sandsynlighed er, at du ikke bliver skuffet. Din lokale købmand sørger for at hylderne er fyldt, så du ikke går forgæves. Hvis du boede i Venezuela eller Cuba ville du vide, at de ikke har dine varer, og hvis de har dem, må du vente i timevis på at få de mest basale fødevarer udleveret.
Forskellen på Venezuela, Cuba og de andre antiforbruger økonomier på den ene side, og Danmark og andre vestlige økonomier på den anden, er ganske enkelt fraværet af markedsøkonomien og den private ejendomsret. Produktionsapparatet i Venezuela og Cuba er “planlagt” af det offentlige. Det er socialiseret. Alt vi tager for givet i supermarkedets overflod af forbrugsgoder, kan ikke tages for givet. Det er ind i mellem værd at studse over, hvilken fantastisk mekanisme markedsøkonomien er, og hvor heldige vi er i Danmark, at socialisterne trods deres ødelæggelser i mange andre sektorer, har tilladt at købmændene selv planlægger indkøbet til deres forretning, samt at deres underleverandører ligeledes også har friheden til at producere de forbrugsgoder, som er værdifulde. I festen juleaften kan vi mærke, at disse forbrugsgoder indgår i vores traditioner. De er naturligvis ikke det vigtigste, men de indgår i traditionen og giver os som mennesker muligheden for at fejre julen med familien på traditionel manér.
Lad os glæde os over hvor let det er at sørge for hyggen og traditionerne i den danske jul, og sende en venlig tanke til de griske spekulanter, der har knoklet for at planlægge produktionen af alle varerne, og igennem deres indsat sørget for at levere varerne til tiden og til lave priser.
Glædelig jul til alle.