Hvor farlig er mæslinger?
For nylig er der opstået lidt ny diskussion omkring mæslinger og vaccination, senest da Alternativets folketingskandidat Allon Hein Sørensen udtalte til Ekstra Bladet, at mæslinger kunne bidrage til øget beskyttelse mod kræft senere i livet. Sidenhen har en forsker afvist teorien overfor B.T.
Jeg ønsker ikke at gå ind i den videnskabelige diskussion om det emne, men jeg vil gerne forsøge at oplyse, og genoplyse, om farligheden ved at få mæslinger. Det er tilsyneladende ganske mange, der mener, at mæslinger er meget farlige. Der er al grund til at søge data, i stedet for at kaste sig i frygtens magt.
Ifølge SSI’s egne tal om mæslinger, døde der 85 personer af mæslinger i en 25 år lang periode fra 1960 til 1985. I perioden var 1.039.378 blevet smittet. Det svarer til en dødelighed på 1 ud af 12.114 personer. Det giver en overlevelsesprocent på 99,99174509%. Altså i perioden fra 1960 til 1985. Det kan nok forventes at vi i 2019 har opnået endnu bedre sundhedsforhold, end det som var gældende fra 1960 til 1985. Det er formentlig ganske rimeligt at påstå, at overlevelsesgraden i forbindelse med børn der får mæslinger, er endnu højere i dag end dengang. I alt fald var denne trend pågående, så længe der er ført statistik over mæslinger.
(Kilde: SSI.dk)
SSI’s egne tal laver lidt et krumspring fra 1960 til 1985. Hvorfor klumpe disse tal sammen, når nu hele dataserien hidtil ellers er opgivet per tiår? Heldigvis har SSI lavet en fin graf, som jeg kan bruge til at kaste lys over 20 års perioden fra 1960 til 1980 (ifølge SSI begyndte vaccinationen i 1980, hvorfor årene efter oplever markant reduceret antal smittede). De opgiver ikke størrelsesordenen af hvor mange der døde per antal smittede, og jeg kan kun plotte antallet af dødsfald. Hvis man ser på SSI grafen af antal smittede i perioden fra 1960 indtil 1980, så er det ikke helt galt at påstå, at antallet af smittede i perioden var omtrent det samme (40.000-50.000 per år, glidende gennemsnit). Antallet af dødsfald i forbindelse med mæslinger kan med rimelighed antages at indikere risikoen, og er ikke blot et udtryk for et faldende antal smittede.
(Kilde: SSI.dk)
For mine blege ingeniør-øjne ser det ud til, at trenden fortsatte sin nedadgående retning i perioden 1960-1980. Det betyder, at vi formentlig kan vurdere, at de 1 ud af 12.114 døde kan reduceres yderligere, blot ved at bruge data fra 1970-1980. Siden dengang kan det tilmed forventes, at antal døde per smittede med mæslinger er faldet yderligere, ligesom trenden indikerer.
Hvorfor skrive et indlæg om mæslinger, når man kan få en vaccine mod mæslinger?
Det er ganske tydeligt ifølge SSI’s egne tal, at mæslingevaccinen ikke dækker 100%. Ifølge deres egne tal dækker to skud af MFR vaccinen ikke 100% (se spørgsmålet: Hvor godt beskytter vaccinen? – ca 95% dækning per skud, dvs. 97,5% efter to). Der er med andre ord stadig en lille sandsynlighed for, at ens vaccinerede barn får mæslinger. Hvis det skulle gå så galt, så vil jeg gerne fremføre den påstand, som har opbakning fra SSI.dk’s egne tal, at man ikke behøver at frygte for barnets liv, hvis det skulle få mæslinger.