Monthly Archive: januar 2022

I mit fjerde afsnit af min trilogi ( 😀 ) om tillid til myndighederne vil jeg se nærmere på vaccinen, som bl.a. statsministeren omtalte som supervåbnet mod corona, og som Søren Brostrøm har kaldt det største mirakel, der er sket i denne pandemi. Specifikt vil jeg diskutere strategien, der endte med at forsøge på at vaccinere hele befolkningen, men også hvordan målstolperne blev flyttet undervejs.

Først var det kun de skrøbelige, der skulle tilbydes vaccinen, til sidst var det alle over 5 år. Først skulle vaccinen beskytte mod smitte, sygdom og død og danne grundlag for passiv brug af coronapassets adgangstilladelser, siden skulle det bare være et personligt valg, som man godt vidste kun beskyttede mod svær sygdom hos den enkelte. Målstolperne blev som så ofte før flyttet i takt med, at begivenhedernes gang fik fortællingen til at styrte i grus.

Som jeg har skrevet i de tidligere indlæg, er tillid til myndighederne uvæsentligt for din succes med at undgå de skadelige virkninger af epidemien. Det væsentligste er, at deres anbefalinger er gode tekniske midler, der leverer resultater, der svarer til de forventninger, befolkningen blev stillet i udsigt. Hvis resultaterne udebliver, bør myndighederne tage ansvar for deres anbefalinger og forklare, hvorfor det er gået galt, hvad de gjorde forkert og hvordan de har tænkt sig at rette op på deres anbefalinger, så de fremover bliver bedre til at levere resultater.

I hvert fald burde det være sådan, hvis myndighederne selv var interesseret i at bevare befolkningens tillid til dem igennem åbenhed, ærlighed og redelighed. Som jeg har dokumenteret og diskuteret i de tre foregående dele af serien, har vi ikke set ret meget selvkritik og åben indrømmelse af fejl fra deres side. I stedet har myndighederne, på trods af flere væsentlige fejl, fortsat sin skråsikre stil, når de kommer med udmeldinger. Men lad os se på flere af myndighedernes fejl, for det er væsentligt at diskutere historien, når vi fremover skal tage stilling til de samme menneskers udtalelser og anbefalinger.

Supervåbnet

I 2020 lukkede regeringen sammen med Folketinget den danske økonomi ned. De ruinerede de små iværksættere, de blokerede forbrugernes søgen efter de bedste produkter hos den billigste leverandør, de skabte en angstepidemi med den overdrevne og voldsomme reaktion og brugte forsigtighedsprincippet som basis for et “samfundssind”, der effektivt kvalte kritiske røster. Hvis du kritiserede regeringens hysteriske overreaktion, så var det fordi, du var så dårligt et menneske, at du ville myrde bedstemor for at få en klipning.

Alt sammen skulle kun være midlertidigt. Vi måtte på den korte bane lukke ned, redde hospitalerne fra overbelastning og bedstemor fra den visse død, men i det fjerne kunne regeringen og myndighederne skue den store messias, der skulle frelse os alle fra den farlige virus. Vaccinerne blev udråbt af statsministeren som supervåbnet, og Søren Brostrøm anbefalede alle med en puls at tage imod vaccination. Det var sølvkuglen, der endelig skulle gør kål på vampyren, der ellers ville genopstå, hver gang økonomien blev åbnet.

Det skortede ikke på polemik fra myndighedernes side, når det kom til at fremhæve, hvor fantastisk det hele ville blive, når vaccinen kom og reddede os. Det er end ikke en overdrivelse at sige, at Søren Brostrøm personligt deltog i hvad bedst kan betegnes som vaccinepropaganda, da han sagde, at vi kunne vende tilbage til hverdagen, når vi var færdigvaccineret. Han understregede også selv, at vaccinen beskytter mod smitte, sygdom og død i et tweet efter sin egen første vaccination.

Forventninger om bedre kontrol med epidemien, beskyttelse mod smitte, sygdom og død var den slags forventninger, som myndighederne var medvirkende til at stille befolkningen i udsigt, når de priste vaccinationsløsningen. Alle restriktioner kunne erstattes af vaccination. Selvom myndighederne efter en slingrekurs endeligt satte målet meget højt til 90% vaccinationstilslutning, lykkedes det for Mette Frederiksen at overgå dem med adskillige længder, da hun udtalte i en spørgetime i Folketinget, at vi først var sikre, når alle på jordkloden var vaccineret.

Myndighedernes urealistisk høje krav til vaccinationstilslutning medvirkede til at skabe endnu et problem. De uvaccinerede. Hvis der var mere end 10% af befolkningen, som fravalgte vaccinen, så ville myndighederne ikke nå deres mål, og så kunne de bare kaste håndklædet i ringen og sige, at så måtte vi jo lukke ned igen. Taktisk var det genialt, for det fjernede ansvaret fra deres skuldre. Et ansvar, som de havde frarøvet befolkningen ved at tage deres frihedsrettigheder fra dem. De uvaccinerede var et problem, fordi deres valg nærmest var samfundsundergravende. Det benyttede statsministeren sig jævnligt af at pointere. De uvaccinerede blev syndebukken for, at regeringen måtte lukke samfundet ned igen. Det brugte jeg et par indlæg her på bloggen på at give modsvar til. Her og her.

Supervåbenet begynder at flosse i kanten

Efter de første par måneders sejrsrus over vaccinen var kommet for at redde os alle, kom en ny variant til Danmark. Det var delta varianten, som i juni-juli måned 2021 overtog fra den tidligere variant, og begyndte at rokke ved den stålsatte tillid til vaccinen. De 95% beskyttelse mod både infektion og svær sygdom, som Pfizer studiet stillede myndigheder og befolkning i udsigt, begyndte at blive mindre.

Selvom Mette Frederiksen selv erkendte på pressemødet 23. august 2021, at man pga. delta varianten godt kunne blive smittet og blive syg, selvom man var vaccineret, rokkede det ikke meget ved hendes insisteren på, at alle skulle tage imod vaccinen. Søren Brostrøm leverede det samme budskab på pressemødet: Vaccinen beskytter mod svær sygdom og til en vis grad mod smitte. Det var stadig supervåbnet, understregede Mette Frederiksen, da hun afsluttede pressemødet.

I takt med at undersøgelser begyndte at så tvivl om varigheden af beskyttelsen, som mRNA vaccinerne gav modtageren, blev regeringens pressemøder mere og mere hysteriske. Emnet var altid vaccination, det store problem med de uvaccinerede neandertalere og regeringens store samfundssind, der basalt set gik ud på at true med nedlukning hver eneste gang, for at få flere til at tage imod mRNA vaccinerne.

Hysteriet toppede på pressemødet den 8. november og kort derefter, hvor al rimelighed og realitetssans blev kylet overbord, og myndigheder og regering gik i en fanatisk rus mod de uvaccinerede. Statsministeren mente sågar, det var de uvaccinerede, der bar ansvaret, og at det var dem, som smittede de vaccinerede. (Det er måske det mest irrationelle synspunkt hidtil fremsat – hvis vaccinen er så dårlig, hvorfor skulle man tage den?).

Søren Brostrøm gav den også fuld gas på pressemødet den 8. november og overanstrengte sine evner som vaccinesælger med følgende svada:

Når vi har gjort, som I sagde, hvorfor står vi så i den situation, hvor smitten lige pludselig blusser op, og vi nu står og snakker om, at sygehusene … at der er risiko for, at sygehusene bliver kritisk udfordret gennem vinteren. Så det vil jeg godt prøve at forklare.
Først og fremmest, og mange siger, så er det, fordi vaccinerne ikke virker – det gør de, vaccinerne virker.  Vaccinerne er ekstremt effektive. De to vacciner, som primært er dem, vi har brugt i Danmark, er nogle af de allermest sikre og effektive vacciner, som jeg har set i de 30 år, jeg har arbejdet på området. Dét har ikke ændret sig. Det er ikke, fordi vaccinerne er holdt op med at virke.

…

Det aller-allervigtigste, det allervigtigste, det er: Tag vaccinen! Og jeg har sagt det før, jeg vil gerne gentage det her – det er ikke for at skræmme nogen, men man lever livet farligt i Danmark denne her vinter, hvis man er uvaccineret voksen – så tag vaccinen! Også, hvis du er i 20’erne og føler dig usårlig – du lever livet farligt! Delta er ikke for børn – den er heller ikke for unge!

Kilde: Statsministeriet

Det kan godt undre mig, at man som sundhedsperson vil give sådan en blankoudmelding, at alle skal tage imod vaccinen. Han taler til flere millioner mennesker i alle aldre. Hvor blev den individuelle rådgivning af? Hvor er informationen om risiko og gevinst, der er afgørende vigtigt for et informeret samtykke? Det er helt fraværende. Der er kun en ensidig og plat anbefaling til en stor befolkningsmasse. Det har ikke noget med en individuel vurdering af sundhed at gøre. Det er pinligt.

Men det skulle blive værre for supervåbenets status. I slutningen af november måned 2021 kom endnu en variant til landet. Omikron. Den var mere smitsom og mindre dødelig og overtog ret hurtigt deltas dominerende rolle. Men det fulde potentiale for omikron som vaccineundviger var endnu ikke kendt.

På pressemødet den 1. december 2021 var det Søren Brostrøms tur til at kalde vaccinen for supervåbnet. Han lagde ikke fingre imellem, da han sagde: “Det er helt fantastisk, vi har vaccinerne nu, fordi det er det supervåben, vi har.” Det udsagn faldt, selvom han anerkendte, at man kunne blive smittet og smitte videre, og hverken ham, eller Henrik Ullum, vidste, hvad omikron ville betyde for deres enøjede vaccinestrategi. Det ville dog ikke vare længe, før vi fik syn for sagen.

Omikron vs vaccine

Men ikke nok med, at Søren Brostrøms vaccineanbefaling er pinlig og plat, så blev den ligefrem morsom knap 1½ måned senere, den 22. december, da SSI udgav et studie af vaccinens effektivitet mod omikronsmitte.

Studiet viser, at punktestimatet for beskyttelse mod smitte (dvs. ikke indlæggelse) svinder ind til 16% 31-60 dage efter vaccination, men ser vi på konfidensintervallet, kan vi se, at den inkluderer 0. Det er ret vigtigt. Det betyder, at i intervallet 31-60 dage og derefter har vaccinen ikke nogen statistisk signifikant beskyttelse mod smitte med omikron.

Punktestimatet bliver 9,8% i intervallet 61-90 dage og til mystiske -76,5% (Ja, du læser korrekt. Negativ 76,5% beskyttelse) ved 91-150 dage. I dette tidsinterval er 0 ikke inkluderet i konfidensintervallet, og derfor kan vi sige, at der er en statistisk signifikant forringelse af beskyttelse mod omikronsmitte. Jeg ved ikke, hvad man skal lægge i VE i det negative område. Tænk, hvis knapt 90% af den voksne befolkning er dårligere beskyttet mod smitte 90 dage efter vaccination, end hvis de undlod vaccination. Hvis det er sandt, må vi håbe, at de udvikler en bedre immunitet, efter de er blevet inficeret og har overstået infektionen.

Forskerne fra SSI skriver som kommentar til den hurtigt dalende beskyttelse, at det underbygger nødvendigheden af en stor kampagne for at udbrede boostere – for med boosteren hæves beskyttelsen mod smitte til 54,6% i 1-30 dage (som er det samme som 1-30 dage efter de første 2 vaccinationer).

Men det er en besynderlig konklusion. Vaccinen har en moderat og kortvarig effekt, når man har fået 2 doser af det – alligevel skubber myndighederne ideen frem, at tredje dose vil være bedre end de to foregående. Så må vi jo se, om tredje dose dækker mere end de tidligere to doser gjorde. Det finder vi heldigvis ret hurtigt ud af.

Nu kan vi naturligvis ikke kræve af myndighederne, at de skal være spåkoner og kende fremtiden, og hvad de nye varianter betyder for vaccinens effektivitet. Men vi burde kunne kræve af dem, at de forholder sig nøgternt til en uvis fremtid og giver råd i den nuværende situation, der er rimelig.

Ekspertens kovending og sundhedsmyndighedens reaktion

Med vaccinens halvdårlige effektivitet i SSIs eget studie og som rapporteret af medierne i opdelingen mellem vaccinerede og uvaccinerede med positiv test, begyndte spørgsmål at presse på om vaccinerne måske var blevet lidt oversolgt til den danske befolkning. Det emne tog TV2 op den 27. december kl 12.00, da de bl.a. stillede Allan Randrup et spørgsmål om, hvorvidt han er overrasket over, at vaccinerne dækker så dårligt mod smitte. Randrups svar er slet ikke så skråsikkert, som Søren Brostrøm var det 8. november. I stedet siger Randrup det modsatte af Brostrøm:

Nej, altså jeg vil sige overordnet set, så fik vi nok som eksperter ikke kommunikeret klart nok ud, at vaccinerne var primært rettet mod at forhindre alvorlig sygdom hos den enkelte og ikke i så høj grad mod smitte. Så det er nok noget, som vi må tage på vores kappe, for vi vidste det jo godt. Vi ved, det er svært at få langvarig immunitet mod infektioner, der primært udbredes og udfolder sig på vores slimhinder. Problemet var så også bare, at det er svært at kommunikere det ud på et tidspunkt, hvor befolkningen er begejstret over at nu kommer vaccinerne.

Kilde: Interview d. 27 december på TV2.dk, optagelse tilgængelig på Twitter og youtube

Det er knapt så betryggende, at den slags åbenlyse, kendte sammenhænge bevidst tilbageholdes, fordi man er uinteresseret i at klarlægge realiteterne for befolkningen, fordi man forventer, at man får kritik af det. I hvilket lys stiller det ikke Søren Brostrøms meget klare udmelding 8. november? Eksperterne vidste, at det ville kun beskytte kortvarigt mod smitte – men det er jo slet ikke, hvad Søren Brostrøm sagde. Han var i stedet skråsikker og nærmest fanatisk tilhænger af vaccinens effektivitet.

Brostrøm var endda ude i en artikel i Berlingske den 22. december 2021 og gav sin opbakning til vaccinerne, som han roste og anbefalede. Han sagde sågar, at han var positivt overrasket over deres effekt mod omikron. Det er svært at blive ved med at tro, at manden kan mene, hvad han siger. Han burde have kendt til resultaterne af SSIs studie, der kom ud samme dag. Det var på det tidspunkt det eneste danske studie af vaccinernes effektivitet mod omikron, og dermed det eneste, han kan basere sit udsagn på.

Men for at vende tilbage til Randrups udsagn er et andet spørgsmål også, hvem er det, der har gjort befolkningen så begejstret for de vacciner? Er det ikke både regeringen og myndighederne, der har gjort sit til at blæse forventningerne op til vaccinerne? På den ene side har de kørt en forkastelig frygtkampagne og blæst en forholdsvis håndterbar sygdom op til at være den store byldepest, sådan der var en grund til rent faktisk at tage en vaccine mod sygdommen. På den anden side har de lovet guld og grønne skove, hvis bare befolkningen ville tage vaccinerne, så vi kunne vende tilbage til hverdagen og være beskyttet mod den farlige virus, som de sågar havde den frækhed at sætte på listen over alment farlige sygdomme. Hvem kan have tillid til myndighederne efterhånden?

Man kunne jo have nøjes med at sige, at risikogrupperne var de primære målgrupper for vaccinetilbuddet, men at det ikke ville være nødvendigt at sprede den ud til 90% af befolkningen, fordi den alligevel ikke beskytter andre end den, som tager vaccinen. Coronapas er blot et eksempel på, at myndigheder og regering har gjort alt for at presse befolkningen til at tænke på “samfundet” og at begrænse smitte, frem for at tænke på sin personlige sundhedssituation og foretage sin egen risikovurdering, for at vælge vaccinen til, hvis man personligt får noget ud af den.

Men selvom Allan Randrup kunne få sig til at sige, at man vidste fra starten, at vaccinerne ville være mindre effektive mod coronasmitte, mens Brostrøm samme dag roste vaccinerne, kan vi måske undskylde Søren Brostrøm for ikke at have læst SSIs studie af vaccinernes effektivitet mod omikronsmitte (og i samme tankerække undre sig over, at han derfor måtte have udtalt sig skråsikkert uden evidens for sin udtalelse – som er hans vanlige form). Men godt 14 dage senere kan vi finde Søren Brostrøm sige i et interview i januar til ekstra bladet, da han bliver spurgt “Er vaccinerne slet og ret lidt en skuffelse?“:

Vaccinerne er overhovedet ikke en skuffelse. Vaccinerne er det største mirakel, der er sket i den her pandemi. Og det er nogle helt fantastiske vaccineteknologi, vi har fået med de her nye RNA vcciner, og de er ekstremt effektive og sikre, også sammenlignet med andre vacciner vi har eksempelvis influenza vaccinerne, vi kender fra vintervaccinationer, og der er heller ingen tvivl om, at vaccinerne er effektive mod omikron.

Skuffelsen, det er omikron.

Brostrøm giver således omikron skylden for, at vaccinerne ikke beskytter så godt mod smitte længere. Den søgte undskyldning kunne man bruge for alle lægemidler, der ikke virker. Det er sygdommen, der er skuffelsen. Medikamentet er fortrinligt. Kan Brostrøm ikke høre sig selv her? Det er tåkrummende pinligt.

På den anden side er det mere end pinligt. Der er også et urovækkende element. CDC’s direktør Walensky fremhæver et studie, der viser, at omikron er 91% mindre dødelig end delta og langt mildere. SSIs nyeste studie af risiko for indlæggelse viser, at risiko for hhv. uvaccinerede, dobbeltvaccinerede og tredobbeltvaccinerede falder med 47%, 29% og 50% i sammenligning med delta og burde ikke være en skuffelse – men en stor lettelse. For dødelighed svarer faldet i risiko i praksis til, at alle mennesker har fået en vaccine, der altid virker og ingen bivirkninger har. Bare de får omikron i stedet for delta. Når det er tilfældet, at omikron har erstattet delta, kan man vitterligt komme til at se omikron som en form for naturlig vaccine, der har fjernet en andel af dødeligheden.

Det må bestemt ses som en kæmpe positiv udvikling for alle. Medmindre man lever i en absurd verden og foretrækker, at sygdommen er mere farlig, sådan man selv bliver mere vigtig for at kunne redde mennesker fra at blive syge og dø, altså. Men det kunne man næsten forfalde til at tro, at det er sådan, Søren Brostrøm ser på verden. Hvis sygdommen ikke er farlig, kan han ikke være redningsmand længere.

I erkendelse af, at det er utopisk at få alle med på et vaccinationsprogram, og at vacciner ikke er 100% effektive, burde myndighederne have taget mere end et middel i brug til styrkelse af immunforsvaret imod de negative konsekvenser af virussen. Det kunne have været midler, som man kunne behandle sig selv med i hjemmet, det kunne være råd om at fjerne mangler, der negativt påvirker immunforsvaret og det kunne være et bredere fokus på at sikre et bedre immunforsvar, fx ved at støtte befolkningen ved at fortælle en ærlig historie om, hvor ufarlig virussen er for størstedelen af befolkningen og skabe en klar forståelse af, hvem er i risikogruppen.

I mit næste indlæg om tillid til myndighederne tager jeg fat på myndighedernes manglende fokus på behandling i hjemmet og styrkelse af immunforsvaret fx med vitamin D.