Eksklusivt interview med Justitsminister Søren Pape8 minutters læsning

I dagens anledning har jeg fået den store ære og fornøjelse at interviewe justitsministeren, Søren Pape. I den forbindelse vil jeg stille ham et par spørgsmål til den seneste tids juridiske arbejde og hans plan for den nærmere fremtid.

Den 19. marts blev L95 om påvirkningsvirksomhed indført, og d. 26. marts blev lovteksten offentliggjort.

Den reviderede lov lyder således (oprindelig lov sektion “Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed”, ændringslov):

§ 108.

stk 1. Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningstjeneste sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse, straffes med fængsel indtil 6 år.

stk 2. Det samme gælder, hvis påvirkningsvirksomheden efter stk. 1 udøves i forbindelse med de valg og stemmeafgivninger, der er omfattet af § 116.

I det følgende interview vil jeg benævne mig selv som LT (Liberaletanker) og SP er Søren Pape.

LT: Tusind tak for den store mulighed du har givet mig for at bringe et eksklusivt interview, Søren Pape.

SP: Det var så uendeligt lidt.

 

LT: I lyset af Robert Muellers 2 års arbejde med afdækningen af Russiagate og dens udfald, hvor Mueller ikke vil anklage Donald Trump for at have samarbejdet med den russiske efterretningstjeneste, hvordan ser du da på dit eget lovarbejde?

SP:  Den endelige rapport er ikke blevet frigivet. Det sker først i midten af april og det er muligt, at der gemmer sig nogle overraskelser i hele teksten. Vi håber meget på, at der kan findes et eller andet på Donald Trump, så han kan blive anklaget for noget.

 

LT: Men sådan som tingene ser ud, er der ingen beviser for, at Donald Trump har haft noget samarbejde med den russiske efterretningstjeneste. Dvs. der er ingen præcedens for at lave en lov, og da slet ikke på dansk område. Bør det ikke være baseret på sandheder, og faktiske begivenheder, når man vedtager nye strammere straffelove?

SP: Nej nej, det kan da godt være, at det viser sig, at der ikke var noget samarbejde. Men i politik må vi tage os af den almene samtale og lovgive ud fra den, sandheden er ikke så vigtig. Vi skal jo bare gøre, hvad vi kan for at blive genvalgt, det forstår du vel nok?

 

LT: Er det ikke dårlig strategi at løbe med halve vinde, når man er Justitsminister?

SP: Det kommer da helt an på, hvilket mål man sætter sig. Jeg foretrækker at fortsætte de stolte konservative traditioner om stædigt at føre det Konservative Folkeparti mod spærregrænsen.

 

LT: Det lyder lidt nihilistisk. Du vil altså gerne vedtage love, der påvirker almindelige danskeres tryghed om deres deltagelse i debatten, blot for at cementere jeres egen politiske undergang?

SP: Nej, slet ikke. Det er ikke bare det Konservative Folkeparti, der er på kurs mod afgrunden, vi har både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti med!

 

LT: Herligt, så får i jo det i gerne vil have. Men hvordan skal man da forholde sig som almindelig deltager i den politiske debat?

SP: Det er ganske enkelt. I lovens tekst står der, at loven skal beskytte mod påvirkning af den almene meningsdannelse. Altså for at beskytte demokratiet mod indblanding fra fremmede efterretningstjenester. I Justitsministeriet ser vi med stor glæde på særligt Hal Kochs syn på demokratiet i hans velkendte sætning “Demokrati er samtale”.

 

LT: Hvis demokrati er samtale, kan man da ytre sig uden at påvirke demokratiet?

SP: Nej. Det er netop det gode ved loven. Den diskriminerer ikke, og dækker al kommunikation både mundtlig og skriftligt.

 

LT: Men journalisterne er frataget denne lov? Er det stadigt muligt, at hver person bliver behandlet lige for loven?

SP: Ja, naturligvis. Alle kan frit blive journalister, hvis de gennemfører journalistuddannelsen og arbejder for en af Justitsministeriet anerkendt nyhedsformidling.

 

LT: Hvad hvis man ikke kan gennemføre uddannelsen?

SP: Så svært er det altså heller ikke at blive journalist.

 

LT: Men denne lov er jo mod samarbejde mellem en fremmed efterretningstjeneste og en dansk debattør – er journalister frataget denne paragraf, fordi de ofte samarbejder med fremmede efterretningstjenester?

SP: Enhver ved at journalister har gode forbindelser til gud og hver mand. Hvis ikke de måtte påvirke demokratiet i samarbejde med fremmede efterretningstjenester, så var det jo umuligt at skrive de pragtfulde artikler, som de sprøjter ud i en lind strøm.

 

LT: Men betyder det så ikke bare, at efterretningstjenesterne allerede påvirker valgene igennem journalisternes artikler?

SP: Jeg forstår ikke spørgsmålet.

 

LT: Hvis der er en undtagelse for journalister, er det så fordi der er præcedens for at journalisterne samarbejder med fremmede efterretningstjenester i deres arbejde?

SP: Ja, det er nødvendigt for demokratiet at journalisterne samarbejder med fremmede efterretningstjenester. Der sker så lidt i Danmark, at det er nødvendigt at indhente mere information via de fremmede efterretningstjenester, for at kunne udfylde aviserne.

 

LT: Jamen, hvis de fremmede efterretningstjenester har fri passage for deres påvirkning af demokratiet, hvis de blot går igennem en journalist, hvad beskytter loven da demokratiet imod?

SP: Vi har meget mere kontrol over journalisterne, end vi har over de almene borgere. Vi frygter ikke at journalisterne skriver noget politisk ukorrekt i deres aviser.

 

LT: Det lyder alligevel lidt foruroligende, hvordan skal almindelige mennesker forholde sig til loven, indtil vi alle har taget journalistuddannelsen og har fået job på en godkendt avis? Hvordan kan den enkelte sikre sig mod at overtræde loven?

SP: I Justitsministeriet er vi meget proaktive og fremadskuende. Vi har lagt en handlingsplan for at oprette et departement under Justitsministeriet, der vil få navnet “Censurdepartementet”. Her vil højt betalt offentlige ansatte eksperter på området kunne gennemlæse og forhåndsgodkende debatindlæg, blogindlæg, facebookkommentarer, tweets og meget andet, så den enkelte dansker kan vide sig tryg ved, at indholdet er godkendt af myndighederne, og ikke behøver at frygte op til 12 år i fængsel i forbindelse med et valg.

 

LT: Hvordan ser du mængden af arbejde, der skal udføres af det nye departement, for at imødekomme den enorme strøm af debatindlæg, der skal screenes for mulig indflydelse af en fremmed efterretningstjeneste?

SP: Så vidt jeg er bekendt findes der ingen kødannelse i det offentlige, og det formoder jeg heller ikke vil blive tilfældet her.

 

LT: Hvordan ser du på muligheden for at automatisere screeningsprocessen? Vil det ikke være muligt blot at søge på nogle ord såsom “urinsex”, “russiske ludere”, “krimhalvøen”, “svineeksport”, “Syrien” og lignende ord?

SP: Det skaber ikke arbejdspladser at automatisere. Derfor skal hvert indlæg printes ud, gennemlæses af første screeningsperson, samt gennemgå et dobbelttjek, indlægget arkiveres både på papir samt digitalt hvorefter indsenderen får besked via PostNord. Det skaber arbejdspladser!

 

LT: Umiddelbart lyder det til at være i uoverensstemmelse med Grundlovens §77 angående ytringsfriheden, at loven kan fængsle personer i 12 år, hvis de påvirker demokratiet, hvis de samarbejder med fremmede efterretningstjenester. Hvordan ser du denne problemstilling?

SP: Som medlem af regeringen ser jeg mest Grundloven som en hensigtserklæring. Hvis vi har god tid til at tænke os om,  så kan vi da godt overholde Grundloven. Men hvis noget er rigtigt hot i medierne, vil vi forbeholde os retten til at løbe med halve vinde og vedtage love, der er i konflikt med Grundloven, hvis bare vores intention er god. Og i tilfældet af denne lov er der en rigtig god intention bag.

 

LT: Hvilken intention er der bag loven?

SP: Det er mig meget magtpåliggende at portrættere demokratiet som helligt og skrøbeligt, og at lade som om staten kan beskytte demokratiet mod misbrug. Husk på, at uden et godt beskyttet demokrati kan man ikke vælge de rigtige politikere!

 

LT: Jamen hvis politikerne vedtager love der er i konflikt med Grundloven, er det da ikke politikerne selv, der er den største trussel mod borgernes rettigheder, som er skrevet i Grundloven?

SP: Vissevasse. Problemet med §77 om ytringsfriheden er, at der er alt for få kattelemme, vi kan smutte igennem, for at kunne herske over borgerne. §73 er formuleret meget bedre, hvor almenvellet kan bruges som løftestang til at tage borgernes ejendom. §77 er bare rigtig træls i den henseende, der er ingen kattelem. Men heldigvis er det jo politikerne selv, der vedtager lovene, og Justitsministeren der udpeger dommerne. Vi skal nok klare den.

 

LT: Jeg har også bemærket, at medierne har været særligt stille på dette punkt. Ved du hvorfor de ikke diskuterer den nye lov? Det er vel mediernes pligt at oplyse befolkningen om, hvilke vigtige love der vedtages?

SP: Det bedste vil være, hvis befolkningen ikke bliver gjort opmærksom på den nye lov. Der kunne jo ske det, at man ønskede den ophævet igen. Og med mediernes og min egen investering i historien om Donald Trumps samarbejde med den russiske efterretningstjeneste, så er det også bedst, hvis det foregår lidt tys-tys. Når vi på et senere tidspunkt har den fulde rapport, eller nye rygter om konspiration mellem Donald Trump og en efterretningstjeneste, så kan vi jo bede medierne om at udbasunere, hvor fremsynede vi lovgivere er.

 

LT: Efter lovens bogstav kunne man få den idé, at det var værd at forsøge at anklage dig for at påvirke demokratiet med al omtalen om Donald Trump – Putin forbindelsen. I dit arbejde har du vel været i kontakt med fremmede efterretningstjenester?

SP: Det heldige i min situation er, at den der definerer hvad “fremmede efterretningstjenester” er, er Justitsministeren selv.

 

LT: Betyder det så, at den siddende Justitsminister kan vælge fra sag til sag, hvem der skal dømmes for at samarbejde med fremmede efterretningstjenester?

SP: Ja, naturligvis.

 

LT: Vil det ikke åbne op for et grundlæggende juridisk problem, altså at princippet om lighed for loven er sat over styr?

SP: Nej. Enhver kan frit donere til Pape fonden, eller den fond den siddende Justitsminister har oprettet til formålet.

 

LT: Det lyder som korruption.

SP: Nej, slet ikke. Den fremgangsmåde bruger Statsministeren også.

 

LT: Har du andre planer for fremtidig lovgivning?

SP: Efter min seneste succes med at lovgive mod fiktive hændelser, vil jeg prøve at fremsætte lovforslag, der gør det ulovligt at eje en enhjørning.

 

LT: Jeg tror, jeg har hørt nok efterhånden. Tak Søren Pape for din deltagelse, og dine umanérlig ærlige svar.

SP: Det var da så lidt LT. Jeg ved jo at du interesserer dig for emnet, og her kunne jeg endeligt tale ærligt, fordi der ikke er ret mange, der læser med herinde.

 

LT: Hrumpf.

SP: Hehehe!

 

Her på bloggen siger vi mange tak til Søren Pape for hans ærlige svar, og vi ønsker ham held og lykke med sin målsætning for det kommende valg.

 

Som et lille PS bør jeg linke læseren til dette svar til spørgsmål fra Marie Krarup (DF) angående meningstilkendegivelse for at berolige læseren om loven.