Nyt på bloggen3 minutters læsning

Der er næsten gået en måned siden jeg sidst skrev et indlæg på bloggen. Efterhånden virker det også fjollet, at der står, at Mises University starter nu, når det endda er færdigt.

Det kan være, at nogen af læserne har tænkt, at jeg igen har været stille i en måned, og det vækker gruopvækkende minder om mine indlæg sidste år, hvor jeg i meget lange indlæg anmeldte Martin Ågerups bog “Velfærd i det 21. århundrede”.

Men du kan være rolig, jeg har ikke bedrevet noget indhold til bloggen i den tid, der er gået siden sidst.

Formålet med dagens indlæg er at gøre opmærksom på nogle ændringer på bloggen, og særligt rette opmærksomhed på, at jeg har skrevet en boganmeldelse af Per Boje’s bog “Vejen til velstand, tiden 1730-1850 bind 1“.

Det er lidt tid siden, at jeg annoncerede boganmeldelsen på twitter, men da jeg kan se, at der må være nogen, der kun læser bloggen, og nægter at bruge twitter, så vil jeg også gerne her på bloggen annoncere boganmeldelsen.

Opsummering af boganmeldelsen

Per Boje’s tese er, at enevælden slet ikke var så dårlig endda. Den typiske historie fortæller, at Danmark var et land, der var undertrykt i særlig grad af Kongeloven af 1665, der gav kongen meget store beføjelser til at udøve magt mod befolkningen. Med sin egen lov i hånden tog kongen for sig af retterne, som han kunne udpine af danskerne. Først da demokratiet blev indført, fik danskerne friheden, og har siden levet lykkeligt i det frie land, hvor progressive kræfter har udvidet friheden, som tiden er gået. I dag står vi derfor i den mest fantastiske af alle de fantastiske tider, der har været.

Per Boje ønsker at trække skellet for, hvornår markedsøkonomien og den medfølgende økonomiske vækst satte ind til tiden under enevælden, i stedet for i 1850, da demokratiet blev indført.

Per Boje underbygger sine synspunker med en fin bog, der gennemgår tiden fra 1730 til 1850 på en meget spændende og interessant måde. Per Boje fokuserer på markedsøkonomien, iværksætterne, industrialisering, skibsfart, pengevæsen og infrastruktur. Som Per Boje formår at vise, investerede enevælden meget store resurser i at udvide infrastrukturen i samfundet, herunder havne, veje, pengevæsen og fastlagde regler for handel, kredit og ejendomsret. Enevælden liberaliserede landbruget, regulerede hoveriet og satte den almindelige bonde mere fri (med et lille tilbageslag undervejs ved at indføre stavnsbåndet).

Per Boje viser hermed, at enevælden var i stand til at investere i samfundet, ligesom demokratiet gjorde det i de følgende årtier. Såvel som demokratiet formåede at bruge skattemidlerne på infrastruktur og “populære” projekter, således gjorde enevælden det også i en vis udstrækning. Derfor kan det ikke være korrekt, at den almindelige historie fortæller, at Danmark var ufrit og kongen ikke sørgede for at udvikle markedsøkonomien. Historien viser sig, som altid, at være meget nuanceret (og højst interessant!).

Min kritik af denne udlægning kommer nok ikke som nogen overraskelse for læserne af bloggen. Med grundig indføring i de økonomiske teorier fremsat af den østrigske skole, holder jeg begge fortællinger op til kritisk analyse, og finder at både enevælden og demokratiet fejlinvesterede i enorme offentlige projekter, der har kostet markedsøkonomien i samfundet muligheder for produktiv investering af fri kapital og dermed økonomisk vækst. I den grad liberaliseringer har fundet sted, har de været for få og med for lille effekt. Altid har statsmagten holdt skatteindtægterne for øje, når liberale strømninger fik lovgiveren til at slække sit kvælertag.

Per Boje identificerer korrekt en fejl i den gængse historiefortælling – og viser at markedsøkonomiens udfoldelsesmuligheder og udbygning i vid udstrækning fik løbende “opdateringer” undervejs både i demokratiet og under enevælden. Der er med andre ord ikke et særligt skel mellem demokratiet og enevælden set i forhold til reformer af lovgivningen til markedsøkonomiens udvikling. Der kan højst argumenteres for at tempoet og dybden af reformerne var forskellige.

Nye menupunkter

I den gamle menu var der en artikelsektion, som indbefattede både artiklerne om liberalisme og boganmeldelser. Jeg tænkte, at med en blog, der er navngivet “Liberale Tanker”, burde jeg have et menupunkt, der hedder Liberalismer, nu jeg har artiklerne. Således tænkt, så gjort.

Dernæst ville jeg belemre læserne med mine indlæg om partierne fra folketingsvalget 2019, og tilføjede et punkt der hedder Politik. Her regner jeg med at finde tid til at udvide, således jeg til sidst beskriver alle partierne en skønne dag. Der mangler både flere store partier og mindre partier. Det må komme lidt hen af vejen.

Jeg forventer at skrive nogle almindelige blogindlæg i den kommende tid. Jeg håber at ændringerne af menuen og boganmeldelsen bekommer læseren vel.

Tak fordi du følger med.