Intro til østrigernes økonomiske teorier på dansk8 minutters læsning

Min ven Jonas Ejlersen har gennemført et oversættelsesprojekt af David Gordons bog “An introduction to economic reasoning“, eller på dansk “En introduktion til økonomisk ræsonnement“.

Jonas er uddannet økonom, han har en cand. merc fra CBS og en bachelor i Business Administration fra Aalborg Universitet. Så vidt jeg er informeret er dette Jonas første bogoversættelse, men som jeg kan fornemme bliver det ikke den sidste. Jonas har fået en smule hjælp af mig med korrekturlæsning og entusiastisk støtte til projektet, og fordi Jonas er så venlig, har han gjort mig den ære at få mit navn skrevet ind i bogen som medoversætter.

Hvorfor oversætte engelske bøger til dansk?

Jonas og jeg kender mange der kan få gavn af at læse bøger fra den østrigske skole, og da sprogbarrieren kan være svær at overkomme for nogle personer, synes vi at det vil være positivt for forståelsen af de østrigske teorier, hvis vi kan fjerne denne begrænsning. Vi vurderede at der vil være flere der kan drage nytte af bogen, og vi håber at den vil blive læst, til glæde og gavn for os alle.

Hvorfor har vi valgt denne bog?

Der er flere gode grunde til at vælge netop denne bog, den vigtigste er at bogen er en introduktion til økonomisk ræsonnement, som vi håber kan bruges til at få appetit på at studere østrigernes økonomiske teorier nærmere. Derudover er bogen målrettet som lærebog i et afgrænset felt, og kan læses af næsten alle der ønsker at stifte bekendtskab med økonomisk teori. Bogen er også relativt kort med sine 180 sider, projektet er dermed overskueligt, både for oversætteren, men også for læseren.

Hvad får vi ud af at oversætte bogen?

Målt i penge er det absolut intet – nul og niks. Jonas og jeg påtog at oversætte bogen fordi vi ønsker at sprede viden om den østrigske skoles forståelse af økonomi til den almindelige dansker, i et fromt ønske om at hjælpe almindelige danskere med at få adgang til de økonomiske teorier som vi anser for at være de bedste. Undervejs har vi haft det vældig hyggeligt sammen med projektet, og rent intellektuelt har vi også fået noget ud af processen. For at give så præcis en oversættelse som det er muligt mellem de to sprog kræves megen refleksion og brug af et væld af ordbøger. Det var rigtig interessant og spændende at gennemgå, stor tak til Jonas for at lade mig deltage i projektet!

Østrigernes økonomiske teorier er unikke

Østrigernes teorier beskrives generelt som “kausal-realistiske” teorier, altså teorier hvor kausalitet og realisme spiller en afgørende rolle. For østrigerne er det ikke vigtigt at søge at retfærdiggøre politik, men i stedet at finde sande teorier om den frie markedsøkonomi, samt at belyse problemerne der opstår når man piller ved markedsøkonomien med vold eller trusler herom, typisk fra statens side. Østrigerne har også en særlig tilgang til udvikling af økonomisk teori. De søger at forklare markedsøkonomien uden at ty til urealistiske antagelser, som fx perfekt konkurrence og perfekt information. De søger heller ikke at beskrive økonomien via overordnet statistik, men dykker i stedet ned i materien og opdeler økonomien i dens mindste bestanddele og analyserer dem for sig. Økonomer der tilhører den misesianske gren af den østrigske skole tager altid udgangspunkt i individet, det mindste element i enhver markedsøkonomi. Teorierne der er udviklet i denne gren af den østrigske skole fokuserer på at beskrive de økonomiske love ved at bruge et solidt og realistisk fundament: individets selvvalgte handling (praxeologi).

Denne lærdom ønsker Jonas at sprede til de danskere som finder det besværligt at læse faglitteratur på engelsk, og som kunne få glæde af at kende til de østrigske økonomers teorier. Det kan være at du selv, ligesom Jonas og jeg, er blevet ganske betaget af de østrigske økonomers teorier og ønsker at hjælpe andre med at få samme forståelse af økonomi. Nu kan du, ligesom vi, henvise til denne bog på dansk hvor nogle af østrigernes teorier bliver behandlet. Bogen er skrevet til den som begynder at studere økonomi, specielt er bogen rettet mod handelsskoleelever, gymnasieelever og lignende grupper der har et overfladisk kendskab til økonomi, og med bogen i hånden, kan de nu tage et trin op i deres kendskab til økonomisk teori ved at få en bedre forståelse af økonomi som den østrigske skole beskriver den.

Om forfatteren

David Gordon er Senior Fellow på Mises Instituttet og har sin Ph.D i intellektuel historie fra UCLA. Han har skrevet en række bøger, og han har en meget stor viden omkring filosofien der underbygger den klassiske liberalisme, samt om historien om liberalismens udvikling gennem tiden.

David Gordon har skrevet bogen sådan at læseren inddrages. Gennem teksten bliver læseren præsenteret for nogle opgaver som man kan begynde at arbejde på i forbindelse med studiet af indholdet i bogen. Disse opgaver bør ses som hjælpemidler der kan tilvælges hvis det ønskes, man kan nøjes med at læse dem og kort reflektere over dem. Det er ikke nødvendigt at løse alle opgaver for at forstå eller drage nytte af bogens indhold. Opgaverne er ment som vejledning til videre studier indenfor økonomi og filosofi, og som tankeeksperimenter for at dreje opmærksomheden hen på afgørende vigtige punkter i teorierne og filosofien der underbygger dem.

Bogen er bygget op som et studie af menneskets handling og læner sig derfor i høj grad op ad argumentation baseret på logik. David Gordon har ganske godt styr på sit stof, og i bogen vil du blive ført ind i et kort, men ret avanceret, studie af logik. Da de økonomiske teorier ikke bygger på politiske strømninger, heroiske antagelser eller overordnet statistik, vil det være ganske let at følge argumenterne. Argumenterne virker meget effektivt da det er enkelt at sætte sig ind i, fordi centrum for diskussionen er individet.

De økonomiske teorier er dog ikke et studie i egoisme, hvordan du bedst kan rage til dig selv og udnytte andre, det er i stedet et studie i hvordan markedsøkonomien konverterer dit ønske om at opnå dine egne mål, til et socialt foretagende, hvor du i din søgen på at opnå dine mål skal hjælpe andre til at opnå deres.

Der er masser af godt stof i bogen som særligt egner sig til at blive læst af den som ikke tidligere har beskæftiget sig med økonomi.

Fra bogen, side ix:

Som vi vil se i denne bog, afhænger en sund økonomi af, at folk får lov til at agere frit. Hvis politikere forstyrrer det frie marked, eller forsøger at erstatte det med socialisme, er vi i problemer.

Senere, under behandling af handlingsaksiomet, side 21:

Handlingsaksiomet er altså en sandhed af sund fornuft. Og det er nok til at gå videre med den økonomiske videnskab. På den måde differentierer økonomi fra kemi, biologi og (det meste af) fysik. I disse videnskaber er vi normalt nødt til at eksperimentere for at opdage noget. Det er ikke en åbenlys sandhed baseret på sund fornuft, at et vandmolekyle består af to hydrogenatomer og et oxygenatom. Det er noget, som forskere har fundet ud af igennem omhyggelige forsøg.

Den misesianske gren af den østrigske skole fastholder dermed at økonomi er en anden slags videnskab end de som hører under naturvidenskaben, og fordi det er fundamentalt anderledes at studere menneskelig handling kontra elektronernes reaktion på ydre stimuli, så er det også nødvendigt med to forskellige fremgangsmåder for at finde sande love der beskriver virkeligheden.

Udbud og efterspørgsel

I bogen beskrives også hvordan de famøse udbuds- og efterspørgselskurver dannes på baggrund af individernes særegne præferencer, senere hvordan priser på markedet opstår og hvordan markedet fungerer. Derudover diskuteres også statslige indgreb i markedsøkonomien, eksemplificeret ved priskontrol. Hvad bliver resultatet af en maksimumpris under markedsprisen, hvad bliver resultatet af en minimumspris over markedsprisen?

Disse økonomiske love og medfølgende sociale mekanismer gennemgås nøje, og læseren får derfor en vigtig indsigt i statens fjolleri: Det er ikke muligt at pille ved markedet uden at skabe situationer der er værre end den der eksisterede før indgrebet.

David Gordon gennemgår senere også lidt af de klassiske økonomers arbejdsværditeori, og kritiserer den. Derudover behandles pengeteori som afslutning på en udmærket introduktion til den østrigske skoles økonomiske tankegang.

Favoritpointen

I bogen fører David Gordon et særligt godt argument for at ulighed ikke er det vi bekymrer os om, når vi i daglig tale diskuterer emnet. På side 119 til 121 føres et eksempel der fik mig til at tænke mig om en ekstra gang. Normalt vil jeg påstå at ulighed er ligegyldigt, såfremt denne er skabt via markedets frivillige transaktioner, der kommer deltagerne til gode hver og en. Er der nogen der er særligt dygtige til at hjælpe andre, og derfor skaber en stor formue, så er uligheden ikke noget problem. Ulighed i sig selv er blot en refleksion af personens nytte for andre. Det er for mig helt fint med ulighed når den skabes i markedsøkonomiens, fordi det er et gensidigt nytteskabende system.

Men i eksemplet stiller David Gordon et godt spørgsmål, er det ikke unfair at en millionær går forbi en sulten og hjemløs person i stille foragt?

David Gordon rammer her sømmet på hovedet, min refleksreaktion var at der var problemer i situationen. Jeg ville stadig ikke give køb på ejendomsretten for millionæren, men på det menneskelige plan var der problemer. Skulle det ikke kunne forbedre samfundet, hvis millionæren gav noget af sin velstand til den sultne og hjemløse? Naturligvis. Men her skærper David Gordon fokus, og fortæller at eksemplet er problematisk, fordi spørgsmålet gik på ulighed, men blandede to ting sammen: Ulighed og absolut fattigdom.

Det er netop det som socialdemokraterne gør, hver gang de taler om ulighed. De taler ikke om een ting, men om to. Udover uligheden selv taler de også om absolut fattigdom. Uligheden er blot et yndet politisk retorisk kneb at bringe op, fordi staten kan udligne ulighed ved beskatning og distribuering af skatteydernes penge til de politisk favoriserede grupper. Derudover retter diskussionen sig også til at tale til misundelse, fordi diskussionen af absolut fattigdom sættes i kontrast til den som har klaret sig godt. Det er derfor, for socialdemokraten, en dobbelteffekt der opnås, misundelsesdriften i mennesket antændes, og kobles på en uredelig forbindelse til fattigdom. Dette underbygger dermed den falske “forståelse” af, at ulighed skaber fattigdom. Dernæst gødes også den perverse idé, at ved at tage fra de rige og give til de fattige, kureres både misundelsens kilde samt fattigdommen.

Som modeksempel siger David Gordon at problemet med ulighed kommer nærmere til syne, hvis man betragter situationen hvor en millionær forbigås af en milliardær i stille foragt. I forhold til det tidligere eksempel er det tydeligt at der er forskel på svaret. Er det da uligheden som er problemet, eller er det den absolutte fattigdom?

Download bogen og spred den bland dine bekendte

Jeg håber at ovenstående udklip fra bogen har fået dig til at tænke om ikke det var tiden værd at klikke på linket til bogen, og se lidt nærmere på sagerne. Måske vil du endda også hjælpe os med at sprede budskabet til andre.

Giv dig selv, din familie, venner eller bekendte (eller andre der ynder at læse på dansk) fornøjelsen af at læse i bogen. Download den gratis .pdf og læs bogen, det er anbefalingsværdigt. Om ikke andet, vil det gøre Jonas og jeg glade hvis du gør det.