Avanceret læsning

Østrigernes mesterværker

F.A. Hayek on Money, The business cycle and the gold standard

Den mest kendte økonom fra den østrigske skole er givetvis F.A Hayek. Oftest kendes han for sine bøger om liberal filosofi, eller om hans mest berømte bog “The road to serfdom”. Midlertid ved de færreste at han i 1974 vandt Nobelprisen for sit økonomiske teoretiske arbejde på en konjunkturcyklusteori der tog udgangspunkt i Ludwig von Mises’ pengeteori og Eugen von Böhm-Bawerks kapitalteori. Arbejdet er samlet af Mises Institute i en udgivelse af F.A. Hayeks artikler og essays om konjunkturcyklussen, pengesystemet og guldstandarden. Det er et digert værk, der kræver en stor viden for at sætte sig ind i tankegangen og den bagvedliggende kapital- og pengeteori der er fremsat af tidligere østrigske økonomer.

 

Murray N. Rothbard – Man, Economy, and State with Power and Market

Murray N. Rothbard var en amerikansk matematiker der tog sin Ph.D i økonomi ved Colombia Universitetet. Han var en af Mises amerikanske følgere, som i 1962 udgav Man, Economy, and State som var en videreudvikling af Mises’ fænomenale værk, Human Action. Rothbards M.E.S. blev i 1970 udvidet med Power and Market, et liberalistisk frontalangreb på enhver tænkelig statsindblanding, som vender hver en sten af det interventionistiske tankegods. Mises Institute har i 2009 samlet de to værker i en massiv dørstopper på knap 1.400 sider, der er enorm givtig at læse for den liberale økonomiinteresserede. Rothbard analyserer interventionismen meget grundigt og giver igennem sin økonomiske analyse meget skarp kritik af ethvert forsøg på at forbedre markedsøkonomien ved lovgivning. Rothbard konkluderer i bogen, at der ikke findes nogen måde at forbedre det  frie uregulerede marked, hvis målet er at give mennesket et socialt samarbejdsnetværk hvormed den største velstand bliver skabt og fordeles så retfærdigt som det er menneskeligt muligt.

Ludwig von Mises – Human Action

Det er ikke nemt at beskrive Human Action. Bogen er fantastisk. Nej, det er ikke for sjov, den er fantastisk. Det er en øjenåbner, en bog der vil ryste dig i din grundvold og åbne dine øjne så du ser mennesket som det rationelle væsen det er, og giver dig værktøjet til at forstå menneskets valg. Bogen beskriver markedsøkonomien som et smukt system der skaber rigdom for alle, og sørger for at der er rige muligheder for al menneskeligt samarbejde. Der er visse personer der mener at man bør læse M.E.S. før Human Action, men jeg mener at man bør læse Human Action før man læser M.E.S. ganske enkelt fordi Rothbard kan være en meget ekstrem økonom at læse, hvor Mises, på trods af sin radikale laissez-faire kapitalistiske holdninger trods alt fastholder at staten som institution er nødvendig. For minarkister kan det derfor være en fordel at læse Human Action før M.E.S. ganske enkelt for at blive vænnet langsomt til at tænke i den radikale økonomiske tankegang. Det er ikke let at være opvokset i det socialdemokratiske Danmark, og uden en længere periode med langsom tilvænning, gå direkte kold tyrker på velfærdsstaten og læse Rothbard. Min holdning er at det er bedre at læse Human Action først, for ikke at blive skræmt væk af barndommens indoktrinering.

 

Ludwig von Mises – The theory of Money and Credit

I 1912, inden første verdenskrig, udgav Mises den bog der gav ham adgang til de østrigske universiteter. Dengang var der en regel om, at skrev man en tekstbog der blev anerkendt af fakultetet på universitetet, så måtte man anmode om at kalde sig “PrivatDozent” og afholde privatseminarer på universitetet. The theory of Money and Credit er Mises “habilitationsthesis”, nøglen der gav ham adgang til universitetet i Wien. Bogen er meget teoretisk læsning, men hvis det lykkes at kæmpe sig vej igennem den, finder man at omend Hayek fik nobelprisen for sin forskning og teoretisering om konjunkturcyklussen, så var det Mises der grundlagde teorien i denne bog. I bogen beskriver Mises hvordan konjunkturcyklussen kan startes ved at renten sænkes under den rente der ville opstå i markedet for lånbare penge, hvis pengemængden var baseret på en markedsvare (eksempelvis guld). Mises opdeler penge i tre kategorier: Ægte penge (fx guldmønter, en vægtenhed af pengevaren), pengecertifikater (papircertifikater der kan indløses til enhver tid) og dækningsløse penge (penge skabt af bankerne uden bagvedliggende dækning i pengevaren). Mises forklarer således i bogen hvordan en udstedelse af dækningsløse penge medfører en reduktion af pengerenten, som derved skaber en situation for investorer, hvor de tror det er profitabelt at låne flere penge til at finansiere projekter der ikke bærer afkast før efter en endnu længerevarende periode end før. De kunstige markedssignaler resulterer via iværksætterne i en produktionsstruktur der ikke er holdbar i længden, fordi markedsdeltagernes tidspræference ikke stemmer overens med produktionsstrukturen: Forbrugerne sparer ikke penge nok op til at opretholde kapitalstrukturen der producerer goderne over tid. Forbrugerne ønsker at spare mindre op, og denne mismatch mellem den etablerede kapitalstruktur og markedets tidspræference betyder at visse sektorer i økonomien på sigt bliver uprofitabel samtidigt og på tværs af sektorer. En recession er uundgåelig.

 

Roger W. Garrison – Time and Money

Roger W. Garrison forsøger i denne bog at give en ny vinkel på makroøkonomi. Normalvis betragtes økonomien igennem det Keynesianske system, der fokuserer på arbejdskraft, rente og penge. I Garrisons bog drejes fokus over på at beskrive makroøkonomien vha. kapitalstukturen. Ved at bygge på F.A. Hayek og Ludwig von Mises har Roger Garrison skabt et teoretisk system, der kan bruges til at beskrive makroøkonomiske bevægelser på baggrund af analyser af kapitalstrukturens langsigtede effekt på arbejdsløshed og vækst. Bogen kan læses kapital for kapitel, eller i en lang køre, afhængig af hvilke elementer man ønsker at betragte. For at få det fulde overblik over østrigernes konjunkturcyklusteori bør man stifte bekendtskab med Roger Garrison, enten via youtube videoerne fra Mises Institute, eller ved at købe hans bog.