Ågerkarlene scorer kassen – kviklån, smslån og andre11 minutters læsning

Ind i mellem kommer emnet op i medierne, hvor nogle mennesker er kommet i knibe, fordi de har optaget et kviklån og sidenhen måttet betale høje renter for et relativt lille lån. Ofte medfølger en indigneret passage i artiklen om, hvor høje renterne er, og hvor uretfærdigt det er, at det tillades at renterne på lånene fastsættes så højt.

Umiddelbart vil jeg anslå, at der er nogle forskellige delelementer i indignationen, heraf bl.a.

Rige låner penge til fattige (lidt ala Marxismens udnyttelsesteori, kapitalisten udpiner proletarerne ved at udlåne penge til proletarerne og opkræver en rente så høj at det holder proletarerne i fattigdom i uendeligheden)

Renten er for høj i forhold til alternativerne

Det er alt for nemt at tjene penge på ågerrente

Mod alle tre synspunkter kan man forsvare sig, såfremt man forstår markedskræfterne og logikken i menneskets valg. Årsagen til misforståelserne er ofte en malplaceret overestimering af kapitalistens profit af udlånet (eller en underestimering af risikoen der er involveret), og en mekanistisk forståelse af låntagerens valg. Frem for at se låntageren som et individ, der har fri vilje, et sæt værdier der i hovedtræk guider valgene og et verdensbillede der fortæller personen hvordan denne lettest når sine mål, anskuer den indignerede tilskuer låntageren som en stakkel der pga. eksterne omstændigheder ikke har noget reelt valg. Jo, kun valget mellem at sulte eller optage lånet til ågerrenten.

Menneskets eget valg

Et af de første argumenter mod at anskue låntageren således, er at det er ganske enkelt naivt at tro, at låntagerens situation er opstået spontant, uden påvirkning af låntagerens egne tidligere valg. Sagt på en anden måde, anskuelsen af låntagerens situation er baseret på en overfladisk vurdering af den akutte nuværende situation, uden hensyn til al den tid, og alle de valg, der er gået forud.

Naturligvis kan man ikke som simpel observatør, med meget kort kendskab til personen der betragtes, udtale sig skråsikkert om det ene eller andet. Det vil dermed være lige så forkert at postulere, at uanset den nuværende situation, er det altid personen selv der er 100pct ansvarlig for at være endt her. Det frie valg skal således ikke ses som en ubegrænset resurse, der kan gennembryde alle barrierer og hoppe over alle forhindringer. Men uden forståelsen af det frie valg, er det ikke meningsfyldt at diskutere situationen, som låntageren står i. Man kan naturligvis, som det subjektive og fejlende menneske vi nu engang er, fastsætte sin dom over låntageren på baggrund af fordomme. Det er dog i den situation bedst, om man forholder sig selv til egne domme, og tilbyder sin egen hjælp eller rådgivning til personen, frem for at føre en sag for at skatteyderne skal betale for kontrol eller subsidier til den kommende låntager.

Agiterer man for et forbud mod at fastlægge renten over en vis højde, viser man, at man ønsker at forbruge skatteydernes penge på kontrollanter og strafsystem.

Agiterer man for at subsidiere alle der har lyst til et forbrugslån, viser man sit ønske om at bruge skatteydernes penge på ødselhed, kontrollanter og strafsystem. Det er teoretisk muligt, at man kan fastholde et ønske om et skatteydersubsidie uden tilhørende kontrolinstans og strafsystem, men det hører trods alt til sjældenhederne.

Markedskræfterne

Et af de mest oversete elementer i markedskræfterne er menneskets evne til at finde profit-oaser. En profit-oase er en niche i markedet, som tidligere personer, af en eller anden årsag, ikke har opdaget, og som ligger nøgen og ubenyttet hen til den, som først finder oasen, og omsætter den til produktivt brug. I denne sektion drejer det sig om den vigtige person i markedet, den som tager risiko og estimerer fremtidens priser. Det er iværksætteren, der er kilden til denne opdagelse af profit-oaser (og naturligvis i modsat fald, er det muligt for iværksætteren at finde tabs-oaser, hvor investeringen ikke går godt).

Ludwig von Mises, Human Action p. 288:

Like every acting man, the entrepreneur is always a speculator. He deals with the uncertain conditions of the future. His success or failure depends on the correctness of his anticipation of uncertain events. If he fails in his understanding of things to come, he is doomed. The only source from which an entrepreneur’s profits stem is his ability to anticipate better than other people the future demand of the consumers.

En profit-oase er meget sjælden, den findes ikke som noget fysisk fænomen, ligesom en rigtig oase, og den består ikke i ret lang tid ad gangen. Et eksempel på en profit-oase, der blev fundet, er Apples iPad. Microsoft forsøgte tidligere at udnytte denne niche i markedet, med introduktionen af deres XP Tablet PC i 2001. Hvis du ikke tidligere har hørt om denne tablet, er det nok delvist fordi, det var en dundrende fiasko. Først senere, da Apple introducerede deres iPad, blev profit-oasen til virkelighed. Der var flere teknologiske forskelle på de to produkter, som gjorde at iPad blev en success, mens XP Tablet PC blev en fiasko.

Hvad har en iPad med et smslån at gøre?

I økonomisk forstand har de meget med hinanden at gøre, da begge er et gammelt produkt (lån vs PC) der bruger ny teknologi (telefon vs touchskærm, wifi) til at distancere sig fra konkurrenterne. SMS lånet var en ny finansiel opdagelse, og de første der har taget SMS lånet i brug, har formentlig haft stor succes, da det blev introduceret. Ved at være markedsførende på låneområdet, har det formentlig været muligt at yde et lån, der gav et overskud der lå over markedets almindelige overskud på investering. Ligesom iPad var SMS-lånet et rigtig veltjenende produkt, da det blev introduceret, og skabte større overskud end de penge der blev investeret i gængse produktionsprocesser.

Ville det have været bedre, hvis ikke profit-oasen var blevet opdaget?

Eksistensen af profit-oasen er et udtryk for, at der findes behov, som forbrugerne er meget glade for at få tilfredsstillet. Årsagen til det “overnormale” overskud på investeringer i profit-oaser er, at det tidligere utilfredsstillede behov havde så stor vægt i forbrugernes øjne, at de er villige til at betale mere for en tilfredsstillelse af dette behov, frem for de behov, som de optil nu har tilfredsstillet. En profit-oase er dermed et udtryk for, at der er opdaget et behov hos forbrugerne, som er så værdifuldt, at de ønsker at betale høje priser, for at få deres behov tilfredsstillet. Udtrykt således, må svaret være, såfremt man er interesseret i menneskelig lykke, glæde og tilfredsstillelse, et rungende NEJ. Profit-oasen bør opdages, og forbrugernes behov tilfredsstilles så vidt muligt, med de knappe resurser vi har til rådighed.

Ludvig von Mises, Human Action p 97:

The difference between the value of the price paid (the costs incurred) and that of the goal attained is called gain or profit or net yield. Profit in this primary sense is purely subjective, it is an increase in the acting man’s happiness, it is a psychical phenomenon that can be neither measured nor weighed.

Men, der er så høj rente på SMS lån, at det er helt forkert at tillade, at renten fastlægges så højt.

Renten på et lån er blot prisen. Hvis man fastholdt at prisen for en iPad ikke måtte overstige en vis højde, da ville det ikke have været interessant at forsøge at finde og opdyrke profit-oasen, til stor skade for forbrugerne. Det er her nødvendigt at huske på, at enhver iværksætters aktivitet er fastsat af personens vurdering om fremtidens priser og efterspørgsel. Hvis prisen ikke må følge markedet, men i stedet skal følge bureaukraternes eller politikernes diktater, vil iværksætterne ikke i nær så høj grad investere her. Hvis det ikke havde været tilladt for Apple at prissætte deres iPad sådan som de ønskede, og de på forhånd havde vist at det ville forholde sig således, så er det dermed mindre sandsynligt, at de ville investere i udviklingen af produktet. Eftersøgningen af området, for at se om der skulle være en profit-oase der, ville ganske enkelt være blevet afblæst i forventning om, at risikoen ikke afspejler muligheden for profit.

Det samme gælder for lån. Nye finansieringsformer, der kommer forbrugerne til gode, skal tillades at tilbydes til hvilken som helst pris (rente) som iværksætteren tror markedet kan bære. Hvis markedet ikke havde haft nogen produktiv anvendelse for smslån og andre kviklån, ville investeringen i udviklingen af låneplatformen være spildt. Hvis renten de kunne tage for denne type finansiering ikke var markedsbestemt, men i stedet bestemt af en bureaukrat eller af politikerne, ville nye lånemuligheder, der forbedrer forbrugerens tilfredsstillelse, ikke være blevet tilbudt. Eller de ville være blevet tilbudt i for lille et omfang.

På trods af det banksystem der ligger til grund for långivning, er der trods alt begrænsninger for, hvor stor en kapital man ønsker at risikere på nye typer af lån. Særligt når det kommer til lån, hvor man kun ved at låntageren ejer en mobiltelefon, og formentlig betaler sit mobiltelefonabbonnement.

Udover profit-oase mekanismen, er der i forbindelse med disse særlige kviklån også et element, der gør det dyrere, end andre typer af lån: Risiko.

Murray Rothbard, Man, Economy, and State p. 551, Mises Institute

In the ERE, as we have seen, the interest rate throughout the economy will be uniform. In the real world there is an additional entrepreneurial (or “risk”) component, which adds to the interest rate in particular risky ventures, and in accordance with the degree of risk.

I almindelige banklån, hvor banken spørger om større mængder information, og baggrundstjekker sin kommende kunde, reduceres risikoen for at lånet ikke betales tilbage. Disse omstændige processer tager ofte flere dage, og i nogle tilfælde, flere uger, før undersøgelsen er gennemført, og banken kan vurdere om lånets risiko modsvarer den mulige gevinst.

Uden dette baggrundstjek stiger risikoen for lånet betragteligt. Dermed stiger den komponent i renten der udgøres af risikoen for, at lånet ikke betales tilbage.

Da markedet for SMS lån og andre lån er baseret på frivillighed for låntageren, kommunikerer SMS lånets høje rente også en vigtig information til låntageren: Renten er høj, fordi vi vurderer, at risikoen på lånet er høj. Er du villig til at betale disse høje renter, for at få dit forbrug tilfredsstillet her og nu? Kan du ikke vente, og gennemgå den almindelige låneproces med baggrundstjek?

Det er derfor op til den enkelte at vurdere, om lånets omkostninger er den psykiske gevinst værd. Er det så vigtigt, at få mulighed for at øge forbruget i nuet, mod at betale så mange penge i fremtiden? Det er op til den enkelte selv at vurdere. Her er intet rigtigt svar, der er ens for alle. Vi er alle unikke personer, der har hver vores værdier, og vi tilfredsstilles af forskellige ting. Det vil være en skandale at fastlægge maksimalpriser på renter, da økonomien ganske enkelt vil tilbyde for få lån til de som tilfredsstilles i meget høj grad af deres nuværende forbrug.

Profit på kviklån

Da lånemarkedet endnu ikke er underlagt den totale statskontrol, og nye lånemuligheder udvikles og tilbydes, vil der på lånemarkedet, ligesom på alle andre markeder, være de samme markedstendenser der gør sig gældende. I starten, når profit-oasen pakkes op, og tilbydes til de frådende forbrugere, vil overskuddet af driften på profit-oasen være højere end markedsafkastet af gængse investeringer. Såfremt statens magtapparat holder sig i baggrunden, og ikke tildeler monopolstatus til en enkelt udbyder, vil andre, opsat på at få en bid af profit-oasens lækre frugter, kaste penge i et konkurrerende produkt, der kan substitueres for det originale profit-oase produkt (eksempelvis er Samsungs Galaxy Tablet en konkurrent til Apples iPad). Da flere producenter entrerer markedet og tilbyder lignende produkter til forbrugerne, vil de to konkurrenter presse prisen, og dermed profitten, nedad.

Det er naturligvis også muligt, at den første profit-oase eventyrer klokker i det, og fastlægger prisen for produktet “for lavt”, og dermed ikke skaber profitten for sig selv, men “forærer” i stedet profitten til forbrugerne. Dette kan også forekomme, og i den situation er det muligt, at en indkommende konkurrent ikke hjælper forbrugerne i den forstand, at prisen på produktet falder, men i stedet at produktionen udvides og tilfredsstiller flere forbrugere. Det er vigtigt i denne forbindelse at skelne mellem iværksætterens egne forkerte prisestimater, og statens fastsatte maksimalpris for nye produkter. Iværksætterens fejl kommer forbrugerne til gode, da iværksætteren selv valgte at investere pengene, men undervurderede den mulige salgspris, hvor statens maksimalpris skaber et usikkerhedsmoment for iværksætteren, der skal tages i betragtning inden investeringen foretages. Alt andet lige vil det være bedst om iværksætteren selv fastsætter sine priser, og justerer dem efterfølgende, hvis nødvendigt, frem for at staten fastlægger maksimalpriser og ødelægger opdagelser af profit-oaser der kan komme forbrugerne til gode.

Ludwig von Mises, Human Action p. 805

Profits is the driving force of the market economy. The greater the profits, the better the needs of the consumers are supplied. For profits can only be reaped by removing discrepancies between the demands of the consumers and the previous state of production activities. He who serves the public best, makes the highest profits. In fighthing profits governments deliberately sabotage the operation of the market enconomy.

Samme markedstendens gælder lånemarkedet. Hvis det viser sig, at overskuddet på kviklån er højere end for normale lån, vil flere grådige kapitalister kaste penge i investering til kviklån. Den større sum af penge, der ønskes lånt ud i det nye marked, betyder at prisen på lånet (renten) presses ned, til glæde for forbrugerne af lånet. Denne mekanisme vil fortsætte indtil punktet er nået, hvor afkastet på penge investeret i kviklån er nået ned på det niveau, som er gældende for andre mulige investeringer.

Forslag til en liberal løsning

Det bedste samfundet kan gøre for at afværge problemer med kviklånene og deres høje pris, er at hjælpe deres børn og andre interesserede, hvad det betyder for ens fremtidsudsigter, at optage et kviklån. Jeg husker tydeligt, da jeg selv var ung og naiv (senere i livet er jeg nået dertil at jeg blot er naiv), at jeg ønskede at købe en vare på afbetaling. Min far var prompte med sin respons “Man køber ikke noget som helst på afbetaling.” – et udmærket princip, som jeg til stadighed vil fastholde, at man bør opretholde. I mine øjne er problemet med kviklån ikke at renterne på dem er høje, det ser jeg blot som et udtryk for at markedet fungerer, men problemet er i stedet at der er visse mennesker, der er så forhippede på at forbruge i øjeblikket, at de ikke kan udskyde deres forbrug til deres opsparing tillader dem at forbruge pengene. Det er ikke i disse menneskers tjeneste at forbyde kviklån, der trods deres høje renter, befinder sig på den hvide side af økonomien, men i stedet at forsøge at forklare dem, at det er i deres egen interesse at udskyde deres forbrug, indtil de har midlerne i hånden af egen produktion, til at deres behov kan blive tilfredsstillet.

Det er ikke en løsning at ulovliggøre visse højder af renter på lån, det skubber blot de mest forhippede forbrugere ud på det sorte lånemarked, og det yder ingen tjeneste til de mennesker, der mest af alt har behov for at lære, at deres forbrug, når det udskydes, bliver sødere og større. Det er i stedet nødvendigt at uddanne mennesket i at udskyde sit behov, og denne læring sker bedst mellem forældre og børn, ligesom det skete for mig selv. Det er for mig absolut grotesk at fæstne nogen tillid til, at den største forbruger og gældsoptager, staten, skal betros opgaven at tillære børnene flid og dydighed når det kommer til forbrug af penge. Her bør man i stedet se til fornuftige forældre, som en naturlig authoritet for børnene. Forældrenes egen fornuft burde også være et resultat af at leve i et sundt samfund med respekt for ejendomsretten, med en stærk selvforsørgelsesdrift og hvor opsparing og investering kommer af udskudte behov. Den forældrelige authoritet og de gode normer blomstrer ikke i et perverst velfærdsstatsligt samfund, hvor dyder beskattes og lediggang og overforbrug subsidieres.