I går, d. 15 juni 2019, var det Valdemarsdag.
Valdemarsdag er dagen, der, ifølge sagnet, var dagen, hvor Dannebrog faldt fra himlen i et slag i Estland, og vendte krigslykken for kong Valdemar 2. ‘Sejr’. Året for korstoget var 1219, altså præcis 800år siden. Det er dog først senere, i 1913 (kort før første verdenskrig), at det blev en national mærkedag, hvor foreninger solgte små dannebrogsflag til finansiering af Danmarks-Samfundet uddeling af faner og flag til foreninger.
Inden jeg går videre, vil jeg sige, at det ikke er pointen, at der skulle være noget galt med flaget Dannebrog. Det er et symbol. Ligeledes er der ikke noget galt med kristendommen. Det er en religion. Det der er noget galt med, er misbrug af symboler og religion til aggressive voldsaktioner og propagandaformål.
Herskernes brug af propaganda til krig
Valdemar Sejr var en magtsøgende konge. Han var eminent politisk. Han var opportunist og udnyttede samtlige konflikter, han kunne udnytte. Indlemmelsen af de nordtyske områder skete på et tidspunkt, hvor der var intern splid mellem kejserne. Han indkrævede enorme summer i skatter (den store løsesum for hans løsladelse efter at være blevet taget i fangenskab i 1223 vidner om en stor skatteindtægt). Han var brutal og hensynsløs i sine krige ligesom de andre konger før ham. Forskellen mellem dem og Valdemar Sejr var kun graden af succes med voldsorgierne. Korstogene for ham var sandsynligvis ikke inspireret af en dyb religiøs fanatisme, men var i stedet et påskud til videreførelse af hans umættelige trang til magt, plyndring og voldsudgydelser.
Det er ikke Valdemar Sejr selv, der tilskrev betydningen til flaget i historiebøgerne. De tidligste beskrivelser af Dannebrog i en dansk tekst er fra 1478 og 100 år tidligere i den nederlandske våbenbog Gelre fra 1370-1386. Legenden om Dannebrog, der faldt fra himlen under et slag i Estland, beskrives første gang i 1520’erne af Christiern Pedersens krønike. Det er dog Peder Olsen i 1527, der knytter legenden til 1219 i slaget ved Lyndanisse (nær ved Tallinn) den 15. juni.
I tiden omkring 1500-tallet var det almindeligt at benytte korsets tegn til at blåstemple krige, hvoraf korstogene er nogle af de mere almindeligt forekommende. Dannebrog, der tydeligt indeholder et kors, er et forudsigeligt resultat af det magtsamarbejde, der opstod mellem kirken og kongen. På denne tid, bør man huske, var kongen ikke enevældig og stod over loven. Kongen var underlagt loven, ligesom andre. Han behøvede derfor også propaganda og symbolik for at gøre hans voldshandlinger mere spiselige.
Befolkningen i Estland i korstogenes tid omkring år 1200 var “hedninge”. Det var til deres eget bedste, at Valdemar Sejr invaderede dem med sin hær, hvor han myrdede, plyndrede og konverterede de overlevende til kristendommen.
“Jamen, hvis du ikke vil være kristen, så er du jo ikke næstekærlig.”
Det er for hele samfundets skyld, at Valdemar Sejr invaderer jer og spreder kristendommen. Et samfund med næstekærlighed er at foretrække, for næstekærlighed er jo godt. Kæmper du mod denne konvertering, afslører du din barbariske tilstand og umenneskeliggør dig selv med din handling. Disse synspunkter er altid blevet brugt, når magtsøgende mennesker vil udvide deres territorier. Man kan ikke tillade sig at gå i krig mod andre mennesker. Først må modstanderne umenneskeliggøres, således befolkningen, der afkræves skatterne til at betale for krigene, ikke ivrigt modsætter sig magthaverens planer.
De samme argumenter brugte Woodrow Wilson og George W. Bush for at sprede demokratiet, først til Europa i 1918 og senere til Irak i 2003. Det var jo for befolkningernes eget bedste. Demokrati er jo så fantastisk et system, hvem kan have noget mod at give folket magten?
“Derfor er det kun magthaverne, der vil kæmpe mod os. Befolkningen vil tage mod os med åbne arme som deres befriere.”
Disse var flosklerne, der blev brugt som krigspropaganda for at dulme modstanden i befolkningen mod en aggressiv krig. Det blev brugt som løftestang til at forsøge at mætte herskernes umættelige lyst efter magt og penge. De er lige så latterlige, som de er forkerte.
Dannebrog for almindelige mennesker i hverdagen
Dannebrog er i dag i almindelige menneskers opfattelse et symbol på tradition, sammenhold, nationen og danskheden selv. Vi bruger det til fødselsdage, hvor vi fejrer vores fællesskab med ligesindede danskere, og flagloven forbyder andre flag at blive brugt på private flagstænger (virksomheder og offentlige institutioner får naturligvis dispensation fra denne undertrykkelse, fordi de internationale relationer giver grobund for gunstige skatteobjekter).
Dannebrog kædes sammen med alt det gode, fællesskabet, samfundet, fejringen af glædesdage og alle mulige andre glædelige følelser i livet.
Som liberalist ser jeg også Dannebrog som et fint symbol, og for mig knyttes det også til glade følelser og fejring af begivenheder. Men der er visse omstændigheder, hvor jeg er irriteret over brugen af flaget. For at sætte det i perspektiv, kan vi se på en god dansk sang, som snart vil blive sunget mange steder. Det er naturligvis Midsommervisen jeg tænker på. For mig er det en sang, jeg kan identificere mit liberale verdenssyn med. Et uddrag af visen lyder:
Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
under mark over strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli’r tvivlende kolde.
Budskabet er at vi vil fred, at vi indenlands vil søge freden gennem glædens lysende eksempel, men at vi ikke lader os kue af udenlandske fjender. Jeg forstår den del af teksten som en defensiv forsvarslyst frem for en aggressiv krigslyst. Det er i den forbindelse, at jeg bliver træt af brugen af flaget.
Moderne krigspropaganda
Forsvaret har malet et F16 fly i mønster og farve af Dannebrog som led i deres propagandakampagne for at styrke deres position i borgernes bevidsthed. F16 flyene har en vis bagage. De er blevet brugt i utallige aggressive krigsmissioner i Mellemøsten især. De har bombet uskyldige mennesker i Afghanistan, Jugoslavien og Libyen. Når jeg ser et F16 fly malet med Dannebrog, så bliver jeg harm. Igen bruges det nationale symbol til at opbløde befolkningens modstand mod militæret, i en rå propagandakampagne. Det samme militær der i årevis har udført aggressive terrorbombninger af fjerne lande. For en fredselskende liberalist er det fuldstændigt afskyeligt at bruge Dannebrog på den måde. De F16 fly er en skamplet på Danmark i nyere historie, da de bruges til aggressive krige.
Når forsvaret vælger at fejre 800-års dagen for korstogene i Estland i 1200-tallet, ved at male et F16 bombefly med Dannebrogs mønster og farve, så bliver jeg igen mindet om, at vi er til grin for vore egne penge. Som skatteyder deltager du i finansieringen af disse forfærdelige aggressionskrige, der er fuldstændigt uacceptable set fra et liberalt standpunkt. F16 flyet er midlet, der er brugt af staten til at føre sine quasi-religiøse krige for at udbrede demokratiet, ligesom det (efter sagnet) blev brugt i 1200-tallet til at udbrede kristendommen. Historien gentager ikke sig selv, men den rimer.
Der er ikke noget galt med at bruge Dannebrog som almindelig fredelig borger på festdage og ved festlige lejligheder. Lad os generobre Dannebrog til brug for fredelige formål og til glæde og fejring af gode menneskelige begivenheder! Lad os modsætte os, at forsvaret bruger samme fane til deres terrorbombning. Det er grelt nok, at jeg bliver beskattet for at finansiere krigene. Jeg vil ikke associeres med F16 flyets terrorbombning, når jeg hejser flaget til mine døtres fødselsdage.