Tillid til myndighederne 5: Hjemmebehandling, frygtstrategi og D vitamin19 minutters læsning

I femte afsnit af min trilogi ( 😀 ) om tillid til myndighederne tager jeg fat på et område som myndighederne tilsyneladende helt har overset: At sundhed drejer sig om mere end biologi. Derudover skal vi se lidt på myndighedernes manglende handling vedrørende behandling i hjemmet og forebyggelse med andre midler end vaccination. Det er områder, som myndighederne har været næsten helt tavse på. Det forekommer mig højst besynderligt, at argumentet for restriktionerne og vaccinen var, at vi skulle beskytte hospitalernes kapacitet fra at blive opslugt af en bølge af coronapatienter. Men hvorfor skulle de to førnævnte indgreb være de eneste midler, der kunne nå det mål?

I de foregående afsnit har jeg diskuteret myndighedernes handlinger og anbefalinger, men her vil jeg diskutere en mangel på handling. Nemlig myndighedernes handlingslammelse for at hjælpe patienterne i deres hjem, den nederdrægtige frygtstrategi, samt de nye anbefalinger for tilskud af vitamin D.

Hvorfor ingen behandling i hjemmet?

Hvis hospitalerne skulle holdes oven vande, så er et spørgsmål åbenlyst: Hvorfor har man så intet gjort for at begrænse forværringen af symptomerne hos patienterne i deres hjem? Her tilbringer de fleste (mindst) den første uge, og det er i de tidlige faser, at behandling har størst effekt. Hvorfor gjorde man ingenting, og gør stadig ingenting (på nær receptpligtige tabletter, som vi kommer nærmere ind på senere), for at hjælpe danskerne med at håndtere corona i hjemmet?

Jeg har selv haft corona, og det eneste jeg fik fra det offentlige var en forsinket besked i min e-boks, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed forklarede mig, at da jeg var testet positiv, kunne jeg få nogle tabletter, hvis jeg var i risikogruppen. Men der var ingen råd at hente om, hvordan man behandler forløbet selv, udover førnævnte tabletter.

Det er skuffende. Myndighederne har været alt for fokuserede på at løse hele coronaproblemet først igennem restriktioner og siden med vaccination. Alle andre muligheder blev udelukket. Bag tæppet arbejdede lægerne med et snævert udvalg af medicin (monoklonale antistoffer og remdesivir) på at forbedre behandlingsmulighederne for de indlagte, men der var ingen indsats for fx at gøre information om håndkøbsmedicin tilgængelig og oplyse befolkningen om andre almindelige medikamenters potentiale for at reducere sværhedsgraden af covid-19. Sundhedsstyrelsen er naturligvis klar over, at ved at ordinere antiviral medicin fra almen praksis, kan man reducere belægning på hospitalerne, da de i et internt notat skriver:

For udvalgte grupper af patienter i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 vil det, i tilfælde af en COVID -19 infektion, være relevant at overveje behandling med orale antiviralia, der har vist at kunne reducere risikoen for indlæggelse, alvorlig sygdom og død som følge af COVID-19. Ordination og udskrivning af medicin sker fortrinsvis via almen praksis med udlevering fra apoteker. Derved kan behandling ibrugtages uden yderligere belastning af hospitalssektoren.

Kilde: Håndtering af belastning på intensiv kapacitet vinter 2021/2022, side 4

Men der er nok flere muligheder at vælge mellem end den ene, som SST, efter knap 1½ års pandemi, nølende har famlet sig frem til. Det er ikke fordi, der ingen forskning er på området. Det som findes, er blevet ignoreret af myndighederne i de fleste lande. Der findes en interessant side, der har samlet studier omkring en række forskellige stoffer og kosttilskud og deres effekt på covid patienter på https://c19early.com/. Her finder du studier af fx zink, Quercetin, D vitamin, Fluvoxamin, Ivermectin, Remdesivir, Curcumin, Hydroxyklorokin osv.

Siden viser, at der er mange midler til rådighed, der viser potentiale for at forbedre patientens prognose ved sygdom, men de danske sundhedsmyndigheder har ikke har gjort brug af billige og ufarlige midler til at hjælpe mod covid. Jeg fulgte FLCCCs guideline til hjemmebehandling, da jeg blev ramt af covid. Jeg fulgte den, fordi jeg gerne ville forøge mine chancer for et mildt forløb, som det også blev: Jeg behøvede ikke at tage en eneste Panodil, end ikke i de par dage, hvor symptomerne var værst (feber, træthed, mild hovedpine). Jeg har endnu ikke prøvet at have influenza, hvor jeg kunne undvære Panodil.

Jeg havde dog ikke alle ingredienser som fx ivermectin, hydroxyklorokin eller melatonin – fordi myndighederne blokerer mig fra at købe midlerne til eget brug. Det er med andre ord ikke nok med, at de tilbageholder information om midlernes gavnlige virkning, de blokerer også for at man kan købe dem, hvis man igennem selvstudie finder dem egnede til opgaven. Vi almindelige mennesker i Danmark er i sandhed bare skakbrikker i myndighedernes spil. Skakbrikker, som ikke er frie mennesker, der burde have lov til at købe den medicin, som vi selv mener er egnet til at behandle egen sygdom. Medicin, som læger verden over studerer og som flere anbefaler at bruge mod sygdommen.

Nej uha, det vil myndighederne sandelig ikke tillade. Den almindelige borger skal ikke selv have lov at vælge sin medicin og sætte sig ind i forskningen (end ikke når myndighedernes alternativ er komplet ubrugeligt!) – vi skal bare tage imod vaccination og lytte til myndighederne, og gøre præcis som de siger. Det er god velfærdsstatstankegang. Systemet, eksperterne, lægerne, ja hele Sundhedsvæsenet, før borgeren. Det er det vaskeægte socialdemokratiske samfund. Kontrol, kontrol og kontrol.

Når du har betalt din skat med glæde, så tag din vaccine for at få lov at bruge de sølle rester af din indkomst, der er tilbage. Tak for kaffe.

Manglen på fokus på behandling i hjemmet i det hele taget er en af de tydeligste tegn på, at Sundhedsstyrelsen ikke rigtig tager opgaven seriøst. Selvom de blev bedt om at følge et ekstremt forsigtighedsprincip, har de negligeret at arbejde for behandling af sygdommen før indlæggelse. Men i det mindste har nogle læger gjort nogle fremskridt for hospitalspatienterne, hvis vi skal stole på Jens Lundgrens udmelding.

Frygtstrategien – ofring af mental sundhed i folkesundhedens navn

Sundhed er dog ikke bare fysisk sundhed. Det er også mentalt og socialt velvære. Her kan vi igen sige, at myndighederne især har negligeret det psykiske velbefindende og har sågar udsat befolkningen for unødig stress, angst og depression med den frygtstrategi, som Michael Bang Petersen anbefalede fra starten. Rådene var naturligvis velment, for det vigtigste var at styre befolkningen for at styre epidemien – og man kan som bekendt ikke lave en omelet uden at knække nogle æg.

The psychology of the citizen is a tool, not an obstacle to effective prevention of epidemics …

The psychological state politicians should strive to establish is best described as optimistic anxiety. Citizens must be anxious enough to take the advice from the authorities to heart and optimistic enough as to feel that their actions make a difference and therefore they will carry them out.

Kilde: Michael Bang Petersens indlæg i Politiken den 9. marts 2020, side 3 og 4

Hvis befolkningen ikke er ængstelige over corona, så skal politikerne forøge angsten, så borgerne, som at dømme ud fra indlæggets tone bedst kan beskrives som skakbrikker, tager situationen alvorligt og følger myndighedernes (idiotiske og kontraproduktive) anbefalinger. Men hvorfor i alverden gøre sådan et stort nummer ud af en sygdom, der er ufarlig for 85% af befolkningen? Angststrategien var central og forblev central for hele coronapolitikken i sin helhed fra starten i 2020. Det er let at tvivle seriøst på, at det drejede sig om folkesundhed.

Nu er det selvfølgelig ikke udelukkende råd fra Michael Bang Petersen, som førte til regeringen og myndighedernes valg af strategi for at styre befolkningen, men det er påfaldende, hvor beskrivende hans korte oprindelige tekst er for den følgende tids kommunikation og ligeledes påfaldende, at HOPE projektet startede samtidigt med coronapolitikken i marts 2020. Synspunkterne har muligvis ikke været helt uden indflydelse, og det er let at forestille sig, at særligt at centrale personer som Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen har fundet synspunktet værdifuldt.

Strategien hjælper ikke de ængstelige, men blæser i stedet til ilden ved at overdramatisere risikoen ved corona. Der er mange eksempler at tage fra, men et af de værste finder vi på pressemødet den 8. november, hvor Søren Brostrøm sagde:

Og jeg har sagt det før, jeg vil gerne gentage det her – det er ikke for at skræmme nogen, men man lever livet farligt i Danmark denne her vinter, hvis man er uvaccineret voksen – så tag vaccinen! Også, hvis du er i 20’erne og føler dig usårlig – du lever livet farligt! Delta er ikke for børn – den er heller ikke for unge!

Kilde: Statsministeriet

Brostrøm følger Michael Bang Petersens råd: Man skal ikke skræmme folk, da det anses for kontraproduktivt for en aktiv befolkningskontrol, så derfor siger Brostrøm, at det ikke er for at skræmme nogen. Men hans udtalelse ville være skræmmende, hvis den var sand, eller hvis man stadig stolede på hans ord.

Men det er skudt helt forbi. Pr. 9. november 2021 var i alt 7 personer i alderen 0 til 29 år døde med corona, hvoraf 4 havde en eller flere komorbiditeter. I perioden var 190.847 i aldersgrupperne testet positiv, som giver en samlet dødelighed på 0,0037%, hvis man altså først bliver smittet. Jeg synes, det er at gøre nar med folk, at tiltale dem på den måde. Det blæser til frygten at stille sig op som myndighed og sige noget, der er så forkert og så overdrevet. Det er uansvarligt overfor de ængstelige at skræmme sådan. Det hører ingen steder hjemme.

Men hvis vi holder Søren Brostrøms udtalelser på pressemødet op mod SSTs oversigt over, hvem der er i øget risiko for covid19, bliver det interessant. Her kan vi fx læse: “Det er altid en individuel vurdering, om du er i øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19, og hele din situation skal inddrages i vurderingen.” Det er et helt andet niveau af sund fornuft. Her står intet om, at man som uvaccineret er i forøget risiko alene på baggrund af fravalg af vaccinen. Det gør der dog et andet sted.

Under sektionen covid19 tabletbehandling skriver SST, at man som uvaccineret mellem 65 og 79 år betragtes som øget risiko, formentlig for at gøre tabletbehandlingen tilgængelig for den gruppe, og er sandsynligvis opsat med det formål at kunne tilbyde tabletbehandlingen i det hele taget. Men igen mærkes centralplanlæggerens iskolde hånd. Det er kun de udvalgte, som allernådigst må få en tabletbehandling, og kun en helt særligt udvalgt medicin, som kun din praktiserende læge må ordinere.

Hvis du forsøger på egen hånd at studere området, og selv ønsker at udvælge medicin, der passer til din risiko, bliver det bare tilsidesat af “myndighederne”. Disse utålelige bureaukrater finder tilsyneladende, at de ved bedst, og tager sig tilmed ret til med Statens magt at blokere dit køb af anden medicin. Det er patetisk paternalisme overfor voksne, frie mennesker, der burde have fri adgang til den medicin, de ønsker at købe for deres egne penge og prøve på egen krop.

Men lad os vende tilbage til deres vurdering af, hvem er i risikogruppen. I de generelle vurderinger skriver SST, at selvom man er mellem 65-79 år, men ellers er frisk og rask, er man ikke i forøget risiko. Det kommer man først, når man er 80 år. (I deres faglige grundlag antydes det dog, fx på s. 25, at ved 70 år er man i øget risiko, men hvis man klarer sine daglige gøremål selv, og ellers er frisk og selvhjulpen, er det en væsentlig positiv faktor, der måske kan forklare deres udsagn om friske og raske 65-79 årige på deres faktaside) Har man kroniske lidelser, eller andre svækkelser af sin sundhedstilstand, kan man være i risikogruppen i yngre aldersgrupper. Men det kan vi jo også se ud af tallene for dødsfald med covid-19.

Det pudsige er igen, at hvad Brostrøm melder ud på pressemøderne står i skærende kontrast til SSTs egne retningslinjer. Kan vi stole på, at Søren Brostrøms udsagn er værdige til vores tillid? Hvorfor lyver han om SSTs risikovurderinger på pressemøder? Mit gæt: For at holde frygten kørende, så skakbrikkerne følger myndighedernes anbefalinger og vejledninger.

Men ikke alene har myndighederne stirret sig blind på vaccinen som den store messias, de har også været meget dårlige til at give kvalificerede råd om sundhed før infektion. Ganske vist er en vaccine en forebyggende behandling, men det er langt fra den eneste behandling, som har potentiale til at hjælpe den enkelte igennem sygdommen, og det er heller ikke det eneste, man kan gøre for at reducere sin risiko.

Myndighederne må da vide, at risikoen ved sygdommen afhænger af flere sundhedsfaktorer, fx overvægt og alder er en medvirkende faktor til et hårdt forløb. Ganske vist kan man ikke gøre noget ved sin alder, men man kan godt tabe sig nogle kilogram. Den efterhånden velkendte forskel på risiko burde derfor give anledning til at komme med graduerede risikoestimater, så man som almindelig borger kan få kvalificeret rådgivning. Men i stedet udtalte Søren Brostrøm, at man lever livet farligt som uvaccineret, også selvom man er i 20erne.

Vitamin D

En af de manglende brikker i kampen mod coronavirussens skade på befolkningen er anerkendelse af, at en stor del af befolkningen har mangel på vitamin D, at vitamin D har indflydelse på mange mekanismer i immunforsvaret og påvirker dets respons, at det nytter at korrigere en mangel, og at det er noget, hver person selv kan gøre for at hjælpe sig selv.

Før vi går i gang med indholdet, skal jeg minde læseren om, at jeg ikke er din læge, eller personlige rådgiver. Dit behov for D vitamin kender jeg ikke. Du bør også være kritisk overfor det materiale, som jeg præsenterer her. Der er studier, som ikke finder nogen sammenhæng mellem D vitamin og covid-19 forløb. Du bør rådføre dig med en sundhedsfaglig person, før du beslutter dig for at tage D vitamin som kosttilskud og undersøge eventuel risiko og gevinst. Du bør også huske på, at studierne hidtil kun har etableret en korrelation, og i det materiale jeg henviser til ikke er etableret en kausal forbindelse. Det kan altså være, at der er andre faktorer, der kan forklare sammenhængen.

Selvom vitamin D generelt er et meget sikkert kosttilskud er der kontraindikationer, såsom forhøjet kalkindhold i blodet og fx visse kroniske sygdomme. Diskussionen herunder fungerer kun som en generel bred betragtning om vitamin D i forhold til covid-19 sygdom og fungerer ikke som en personlig rådgivning til læseren!

Men lad os med de betragtninger til side se lidt på, hvad der er med “solskinsvitaminet” (som egentlig er et hormon, men blev klassificeret som et vitamin og har siden været betragtet som et sådant).

Et kohortstudie af sammenhængen mellem coronasmitte og vitamin D indhold i blodet blev udført fra midten af marts til midten af juni 2020 i USA med 190.000+ deltagere og viste en sammenhæng mellem smitteincidens og vitamin D indhold i blodet.

Det er ikke bevist, at der er en kausal sammenhæng mellem D vitamin niveau i blodet og en beskyttelse mod smitte med corona, det er kun en korrelation. Men hvis vi tager det håbefulde spring til at tro, at der er en kausal sammenhæng, så betyder det, at hæver man sit D vitamin niveau i blodet til et sted mellem 50-60 ng/mL, får man en optimal beskyttelse mod at blive smittet med corona.

Derudover findes der også et metastudie, der viser en sammenhæng (igen – en korrelation) mellem risikoen for at dø af covid-19 og indholdet af vitamin D i blodet. Et centralt budskab i studiet er, at ved ekstrapolation af sammenhængen mellem vitamin D indhold i blodet og dødelighed ved covid-19 kan man måske yderligere reducere dødeligheden ved covid-19 ved at forøge niveauet af vitamin D i blodet. Forsigtigt fremsætter forskerne den hypotese, at ved en blodkoncentration af vitamin D på 50 ng/mL vil dødeligheden ved covid-19 være nul.

Hvis vi for en stund tilsidesætter deres lidt for rosenrøde hypotese om det mulige i at reducere dødeligheden ved covid-19 til 0 med D vitamin, bør vi i stedet se på den plausible del af studiet. Hvis vi tør tro, at der er en kausal sammenhæng mellem D vitamin indholdet i blodet og risikoen for at dø med covid-19, så kan vi måske selv gøre noget med meget velkendte og (for langt de fleste mennesker) uskadelige midler. Naturligvis nytter det ikke noget at tage D vitamin som tilskud, hvis man allerede har 50 ng/mL i blodet, men hvad er status for den gennemsnitlige dansker?

Sundhedsstyrelsen skrev i 2010, at: “Undersøgelser viser, at 30-70 % af den danske befolkning har plasma-25OHD under 50 nmol/l (svarer til 20ng/ml) en større eller mindre del af året.” Dvs. mange danskere ligger på et niveau, der er under det halve af, hvad nogle forskere siger potentielt kunne minimere smitterisiko og (noget optimistisk) eliminere dødelighed ved covid-19.

Når vi ser på virussæsonen, kan vi se, at den er koncentreret om månederne mellem oktober til april. Det er netop disse måneder, hvor solens stråler på vore breddegrader ikke kan levere stærk nok UVB lys til at kroppen kan danne D vitamin – men der er naturligvis andre faktorer på spil (flere aktiviteter indendørs, mindre udluftning, udtørrede slimhinder pga. den tørre luft etc.).

Det anerkendte Sundhedsstyrelsen implicit, da de i december 2020 henviste til nye råd om tilskud af vitamin D fra Fødevarestyrelsen. Fra oktober til april anbefaler Fødevarestyrelsen 5-10 μg vitamin D, men ikke at tage blodtest for at se, om man er i mangeltilstand. Tilskud med Vitamin D kan kun nytte, hvis man mangler det – og tilskud der ikke fjerner mangeltilstanden, er falsk tryghed. Tilstanden kendes ikke uden en blodtest.

Forskere bag en anden artikel om vitamin D maner til forsigtighed. De mener ikke, at der er tilstrækkelig med evidens for at erklære vitamin D som en væsentlig faktor i behandling af corona, fordi der mangler beviser for kausalitet mellem mangel på vitamin D og forværret covid-19 sygdom. Men de anerkender dog, at der er tilstrækkeligt med studier, der finder en korrelation mellem D vitamin og en gavnlig effekt på covid-19 sygdom, og det foranlediger dem til at skrive i konklusionen: “In the meantime, vitamin D deficiency should be corrected wherever possible since vitamin D supplementation is safe and the potential for toxicity is strongly outweighed by the potential benefits in relation to protection from COVID-19.

Et andet metastudie er mere positivt stemt over vitamin D påvirkning på corona virus. Studiet finder, at højere D vitamin indhold i blodet reducerer risiko for smitte, indlæggelse, reducerer indlæggelsestiden, reducerer risiko for at blive indlagt på intensiv, reducerer inflammation, reducerer risiko for svær sygdom og reducerer risiko for at dø med corona. Studiet anbefaler 4.000 IU (100 μg) per dag som tilskud. Vi må igen understrege, at det er nødvendigt med en blodtest for at finde dit niveau af D vitamin i blodet. Generelle råd som disse er som at høre Søren Brostrøm anbefale vaccinen til alle, selvom vitamin D sandsynligvis er mindre risikabelt end vaccinerne.

Endnu et studie anbefaler 2.000 IU (50 μg) pr. dag som tilskud, og beskriver igen en sammenhæng mellem tilstrækkelig vitamin D indhold i blodet og reduceret risiko ved corona. Dertil kan man tage et kig på https://vitamindforall.org/letter.html. Et nyt studie fra Israel finder også en rimelig sammenhæng mellem tilstrækkeligt D vitamin i blodet og bedre prognose for covid-19 blandt hospitalspatienter. Patienter hvis vitamin D niveau i blodet var <20 ng/mL havde 14 gange større risiko for svær covid-19, sammenlignet med patienter der havde >40 ng/mL vitamin D i blodet før infektion. Men ser man på studiets resultater, kan man også godt se, at D vitamin ikke er en mirakelkur. Der er indtil flere af patienterne, der havde et vitamin D indhold i blodet på mere end 40ng/mL og fik et forløb, der var værre end andre i samme aldersgruppe, hvis blodindhold var under 40 ng/mL.

Hvis man mistænker, at man har D vitamin mangel, kan et studie fra 2010 måske kaste lys på, hvor stort det daglige indtag fra alle kilder (sollys, fødevarer og kosttilskud) bør være. Forskerne skriver: “Maintenance of a 30 to 32 ng/mL serum level requires approximately 2,200 to 3,000 IU/d of vitamin D from all sources, including ultraviolet light exposure, food, and supplements.”  2.200 til 3.000 IU svarer til 44-60 μg pr. dag fra alle kilder.

En anden oversigtsside beskriver det estimerede daglige indtag for at nå op på 60 ng/mL (som måske er mere nyttigt end 30 ng/mL). Her anbefales 5.000 IU vitamin D pr. dag (125 μg) for voksne, der vejer 70kg. I forhold til det førnævnte studie lyder det som et rimeligt estimat. Men disse estimerede daglige indtag inkluderer naturligvis vitamin D fra alle kilder.

Afhængig af indtaget fra andre kilder kan kosttilskud udgøre op til 100%. Om vinteren fås ingen effekt fra sollys på vore breddegrader, så her må kosttilskud og indhold fra fødevarer udgøre hele indtaget. Men indtager man ikke væsentlige mængder D vitamin fra fødevarer, står man tilbage med en mager anbefaling fra sundhedsstyrelsen på 5-10 μg pr. dag, som er meget under det nødvendige indtag for at opretholde et tilstrækkeligt niveau endsige korrigere en mangeltilstand, som de er klar over er udbredt. Og hvis man er i underskud og ønsker at opnå et højere niveau end 30ng/ml, fx 60ng/mL, som de to første studier indikerer kunne være gavnligt, skal man indtage mellem 10 og 20 gange mere D vitamin, end myndighederne anbefaler.

Men hvorfor er sundhedsstyrelsen så fedtet? Ser vi på SSTs oversigt over det øvre grænse for et sikkert dagligt indtag, mener de ikke engang selv, at det er farligt for en almindelig voksen person at opnå et dagligt indtag på 100 µg. Jeg bør indskyde her, at Dr. Michael F. Holick fra Boston Universitet angiver 250 µg som en sikker øvre grænse for almindelige raske voksne (se hans artikel her, side 2). For den almindelige person skriver SST, at den øvre grænse for dagligt indtag (formentlig fra sollys, fødevarer og kosttilskud tilsammen) er:

  • 25 µg for spædbørn fra 0 – 6 måneder
  • 50 µg for børn fra 6 måneder – 10 år og
  • 100 µg for børn fra 11 år samt voksne, inkl. gravide og kvinder, der ammer

Det er jo ganske interessant, at forskere finder, at forsøget på at forøge D vitamin indholdet i blodet indebærer mindre risiko end at lade være, at det sandsynligvis for de fleste er muligt at korrigere en mangeltilstand med en dosis, der befinder sig under SSTs sikre øvre grænse, og at en stor del af befolkningen er i underskud i dele af året. Her kunne SST have været mere aggressiv og anbefalet en større dosis indenfor deres egen sikre grænse og have hjulpet til at korrigere for en vitamin D mangel uden at komme tæt på at risikere forgiftning.

Er vi måske ikke i en krisesituation? Har vi ikke fået at vide, at alle midler skal bruges, hvis bare det redder et liv? Hvorfor så ikke vælge at sætte ind på D vitamin, som måske beskytter mod både smitte og svær covid-19, samt en række andre sygdomme?

Sundhedsstyrelsen er selv klar over, at der skal mere til, og at det er ufarligt. I deres vejledning til sundhedspersonale skriver de om forøgelse af D vitamin niveau hos en normal person:

Patient, hvor en D-vitaminstatus over 50 nmol/l (20ng/mL) anses for hensigtsmæssigt: Et dagligt tilskud på 20-40 μg vil med stor sikkerhed føre til en sufficient status.

Studierne fra begyndelsen af afsnittet viser, at mellem 50-60 ng/mL kan anses for at være hensigtsmæssigt. Så hvorfor anbefaler SST ikke som minimum de 40 μg pr. dag til alle under covid-19 pandemien? De anfører selv, at der ikke er behov for kontrol ved et niveau på 20-40 μg pr. dag, medmindre man mistænker malabsorption eller ringe compliance (at man ikke tager tilskuddet). Eller på dansk: Det er kun, hvis sundhedspersonen mistænker, at man får for lidt, at der er behov for kontrol! Og hvis personen skal nå længere op og nærme sig et niveau på 50-60 ng/mL, skal indtaget sandsynligvis være højere endnu.

Hvorfor plukker SST ikke de (potentielt) lavthængende frugter ved at anbefale større D vitamin indtag, der sågar kan genfindes i deres egne vejledninger? Hvorfor lader SST som om de rådgiver befolkningen til at korrigere for en potentiel mangeltilstand med en utilstrækkelig anbefaling?

Opsummering af serien

Taget som en helhed mener jeg ikke, at myndighederne har gjort sig fortjent til tillid. De har på mange punkter været vidende om begrænsninger og problemer med de tekniske virkemidler, men har trods denne viden stået last og brast med regeringens alt for skråsikre tilgang. Den dårlige håndtering vil naturligvis ikke overbevise de sande troende om, at myndighederne er uduelige. I stedet kan de bortforklare problemerne og fortsætte med at bære røgelse for myndighederne, og fortælle os andre om, hvor dygtige myndighederne er, da alle deres fejl kan afskrives som deres bedste forsøg på at redde liv og pga. usikkerhederne ved den nye virus og, at “videnskaben ændrede sig”.

Men for den mere kritisk sindede person er der efter min overbevisning en del kød på argumentet, der taler for at betragte myndighedernes udmeldinger som famlende, fejlfyldte og alt for overfladiske. De opfører sig ikke som gode videnskabsmænd bør gøre. De opfører sig heller ikke som gode rådgivere bør gøre. I stedet fungerer de som talerør for regeringens politik.

Det er svært at kåre den største katastrofe i rækken af forkerte udsagn, dårlig videnskab, malplacerede råd og dysfunktionelle midler. Måske er det værste, at myndighederne ikke har henvendt sig med nyttig rådgivning, der kunne bruges af den enkelte i en personlig risikovurdering. Måske er det værste, at de har blokeret hjemmebehandling. Måske er det værste, at de har støttet en testindsats, der har givet falsk tryghed om epidemikontrol. Måske er det værste, at de har presset så stor en del af befolkningen til at tage mRNA vaccinerne. Måske er det værste, at de har presset på for at vaccinere børn, der ingen nytte har af vaccinerne (og som for tiden ser ud til at forværre smittetallene).

Men jeg synes endda, at det er værre endnu. Ser vi på SSTs interne dokumenter og holder dem op mod den officielle kommunikation til medierne på pressemøderne, så er der adskillige udsagn, der rent ud sagt må betragtes som løgn. Det kan ikke være rigtigt, at direktøren for SST ikke er klar over SSTs egne risikovurderinger. Det kan ikke passe, at direktøren for SST ikke kender den nyeste danske forskning i vaccinens effektivitet. Det kan ikke passe, at man vil give sygdommen skylden for, at vaccinen ikke længere er brugbar. Søren Brostrøm må være bevidst om, at han fortæller en historie, der ikke passer. Han må vide, at han lyver for os.

Det sidste er måske det værste ved det hele. For det dækker så mange aspekter, anbefalinger og midler, der blev taget i anvendelse.

Det ville være ganske passende, at de øverste direktører i sundhedsmyndighederne fik en fyreseddel ovenpå det her.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

+ 62 = 72

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.